Regeringens tidsplan er taget som gidsel i trepartsforhandlingerne, hvor regeringen håber inden påske at nå frem til en endelig aftale med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at flygtninge ind på arbejdsmarkedet.
Ifølge finans.dk kommer regeringen til at lave en skriftlig garanti til lønmodtagernes forhandlere om, hvordan næste runde af forhandlingerne om blandt andet uddannelse, pension og såkaldt social dumping skal forløbe, hvis den vil nå sit mål om en hurtig aftale.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
Det skriver finans.dk på baggrund af udtalelser fra kilder omkring forhandlingsbordet.
Formand for fagforeningen FOA, Dennis Kristensen, der sidder med ved forhandlingerne, bekræfter over for Ritzau den udlægning af sagen. - Når vi støtter den her aftale, som er den mest kontroversielle, så bør vi også kunne se, hvornår vi kommer til at forhandle hvad. Vi skal kunne se, at det her ikke slutter med en aftale om flygtninge, siger han. - Flygtningeområdet indebærer at finde den balance fra arbejdsmarkedets parters side, der gør, at vi åbner arbejdspladser op for dem, der kommer hertil som flygtninge, men at vi ikke bærer flygtninge hen forrest i køen og dermed springer etniske danskere over. Bente Sorgenfrey, der er formand for hovedorganisationen FTF og ligeledes deltager i trepartsforhandlingerne, siger også, at det er afgørende, at der ligger en garanti for, at de øvrige emner som pension og uddannelse følger lige i halen af temaet integration.- Hvis vi ikke får de to temaer til at hænge sammen, risikerer vi, at der bliver en stærk utilfredshed blandt danskerne om, at vi favoriserer flygtninge.
Men Sorgenfrey siger samtidig, at hun er uforstående over for, at nogle vil true med at tage tidsplanen for forhandlingerne som gidsel. - Vi sidder og drøfter de her ting i en god atmosfære og forsøger at finde løsninger på at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. I april skal vi i gang med at drøfte det samme for danskerne - det er blevet sagt til os, og jeg stoler på, at regeringen lever op til den forpligtelse. Bupl: Flygtningebørn koster kommuner 619 millioner Der strømmer flygtninge til Danmark, og i løbet af 2016 og 2017 skal cirka 6000 flygtningebørn indskrives i danske daginstitutioner. Det efterlader en regning på cirka 619 millioner kroner til kommunerne, hvis den nuværende normering i daginstitutionerne skal opretholdes, viser beregninger fra pædagogernes forbund, Bupl. - Regeringen er nødt til at handle nu og sende flere penge ud til kommunerne. Hvis ikke det sker, bliver normeringerne markant forringet. - I sidste ende kommer regningen til at havne hos børnene, som ikke får den omsorg og opmærksomhed, som de har brug for, siger formand for Bupl Elisa Bergmann til Ritzau. Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere anslået, at kommunerne skal bruge 1200 ekstra pædagoger til at løfte opgaven og samtidig på landsplan må åbne 80 nye daginstitutioner. KL anslår udgiften til at være 429 millioner kroner, men ifølge Bupl medregner KL kun gennemsnitslønnen til de 1200 ekstra pædagoger. Bupl har i stedet beregnet enhedsudgifterne per barn og dermed medtaget eksempelvis udgifter til selve institutionen, pædagogisk ledelse og køkkenassistenter. Det betyder, at regningen bliver knap 200 millioner kroner dyrere. Elisa Bergmann peger på, at ekstraudgifterne kommer på et tidspunkt, hvor normeringerne i forvejen er historisk dårlige. - Det er en grotesk situation. I efteråret skrottede regeringen den såkaldte børnepakke, der skulle genoprette kvaliteten i landets daginstitutioner. - Og nu efterlader regeringen så kommunerne med en kæmpe regning på børneområdet, som fuldstændig smadrer normeringerne. I beregningerne er ikke medregnet udgifter til særlig støtte til flygtningebørn samt efter- og videreuddannelse af pædagogerne. Så i sidste ende kan regningen ende med at blive endnu højere. - Regeringen er nødt til at forholde sig til den barske virkelighed. - Pædagogerne har en ekstrem vigtig samfundsopgave i forhold til at sikre den bedst mulige integration af traumatiserede børn, der har brug for intensiv omsorg og støtte, siger Elisa Bergmann. /ritzau/
