Godt hver tredje af 163.000 danskere, som har fået job de seneste fire år, er over 60 år. Det viser tal fra Finansministeriet.
Beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige er vokset 11 procentpoint fra 2013 til 2017.
Finansminister Kristian Jensen (V) forklarer fremgangen især i de ældre generationer med, at efterlønsalderen gradvis hæves.
- Selv om efterlønsalderen bliver rykket op, så er de årgange, der ellers kunne gå på efterløn, mindst ligeså aktive på arbejdsmarkedet som tidligere, siger Kristian Jensen.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Det betyder, at den myte, der var, om at en højere efterlønsalder vil give flere ledige, er manet til jorden med tallene her, siger han.
LÆS OGSÅ: Antallet af ældre på arbejdsmarkedet stiger
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, mener, at den gode beskæftigelse får flere til at tage en ekstra tørn. Nogle arbejder til de fylder 65 år for at score godt 150.000 skattefri kroner uden efterløn, mener han.
- Man skal ikke underkende, at arbejdspladser de seneste ti år er blevet bedre til arbejdsmiljø. Det fortæller også, at vi mennesker gerne vil bidrage og være en del af fællesskabet - også i arbejdslivet, siger René Christensen.
Spørgsmål: Kan vi gå videre?
- Vi er ikke bange for at gå videre, så længe det sker ad frivillighedens vej. Før har regeringer hele tiden talt om pisk: Nu skulle man hæve pensionsalderen og udfase efterlønnen, siger René Christensen.
Regeringen og DF har aftalt opsat pension, hvor folkepensionister kan få udbetalt beløbet som en sum, hvis de arbejder længere.
- Hvis man kunne lave en ordning, hvor det blev attraktivt, at to seniorer delte ét job, ville vi være meget positive over for at kigge på, hvordan man kunne sammensætte sådanne ordninger, siger René Christensen.
Den borgerligt-liberale tænketank Cepos, argumenterer for at stoppe tilgang til efterlønnen, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
- Et stop for tilgangen til efterlønnen vil øge beskæftigelsen med godt 30.000 personer, og de offentlige finanser vil være forbedret med cirka ni milliarder kroner, vurderer Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
