Efterskolernes succes skal undersøges

Velfærd

06/04/2017 07:00

Professionshøjskolen Absalon

Børn, som har gået på efterskole, klarer sig typisk bedre socialt og fagligt senere i livet. Nu skal forskere afdække årsagerne i et stort treårigt projekt.
Udvalgte efterskoler vil i de kommende år blive genstand for en særlig opmærksomhed fra forskere fra University College Sjælland og UC Lillebælt. Uddannelsesinstitutionerne har netop vundet en stor forskningsopgave, som er bestilt af Efterskoleforeningen, der ønsker at afdække årsagerne til, at unge, der har gået efterskole senere klarer sig bedre socialt og fagligt end deres jævnaldrende.

Ulla Højmark, der er ph.d. og docent på University College Sjælland fortæller:

UCSJ University College Sjælland

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

”UC Syd har lavet forskning på området, og har udgivet bogen ”Dannelse der virker”, som dokumenterer, at de unge på efterskolerne udvikler sig positivt personligt, hvilket tyder på, at efterskolen styrker den almene dannelsesproces. Det kan blandt andet skyldes, at gode fællesskaber styrker elevernes selvtillid, selvværd og selvagtelse”, siger Ulla Højmark, der personligt har erfaret, at efterskoleelever har en større grad af dannelse end gennemsnittet. 

”Jeg har været ansat på både Faaborg – og Ordrup Gymnasium, og der kunne jeg se, at de elever, der var gode til at samle alle socialt og vise hensyn til andre, typisk havde været på efterskole. Det var helt konkret også dem, der huskede at rydde op efter sig i kantinen”, siger hun   Hverdag og uddannelse For at komme tættere på årsagen til den positive udvikling, er der brug for studier ude på efterskolerne, hvor forskere skal følge de unge i deres fritid og i deres skoletid.  ”Ud over fællesskabet kan en række andre faktorer have indflydelse. Det kan være læringsmiljøer, studieture, foredragsaftener, brobygningsaktiviteter, det tætte forældresamarbejde eller det tætte forhold mellem eleverne eller mellem eleverne og lærerne. Det er nogle af de ting, som vi vil kigge nærmere på og tale med de unge om”, siger Ulla Højmark, der endnu ikke har fastlagt rammerne for forløbet. Foreløbig er det dog fastlagt at seks forskere skal være med, samt at undersøgelserne på hver efterskole skal strække sig over to gange tre dage. Forskerne vil dele sig i grupper af to forskere, der på hvert hold også vil tilknytte to studerende eller studentermedhjælpere på bachelorniveau.   Færdigt i 2019 Lige nu er indleder forskerne med at tage kontakt til efterskolerne for at finde et repræsentativt udsnit og afdække de ønskede problematikker. Efter sommerferien indledes så den konkrete forskning på og udenfor skolerne. Først i sommeren 2019 ventes projektet, der er budgetteret til ca. 2 mio. kr. færdigt.    Projektresumé: Dannende undervisning og samvær på efterskoler. Center for Anvendt Skoleforskning og Nationalt Videncenter for Frie Skoler ved University College Lillebælt (UCL) og Center for Skole og Læring ved University College Sjælland (UCSJ) samarbejder om et forskningsprojekt om efterskolernes undervisning og samvær. Lektor og ph.d. Stefan Ting Graf (UCL) og Docent og ph.d. Ulla Højmark Jensen (UCSJ) varetager sammen både projektstyringen og forskningsledelsen.

Formålet med forskningsprojektet er at tilvejebringe såvel et bredt og solidt empirisk grundlag som et pædagogisk/didaktisk funderet fagsprog, der bidrager til dokumentation og videreudvikling af efterskolernes undervisnings- og samværspraksis.

Undersøgelsen sætter fokus på følgende spørgsmål:Hvordan bidrager efterskolens undervisning, øvrige aktiviteter og samvær til at give eleverne oplevelser og erfaringer med faglig læring, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse?  Undersøgelsen belyser følgende:  • Hvor og hvordan bliver der skabt og oplevet sammenhæng mellem de forskellige undervisnings- og samværsformer?  • Hvordan bliver undervisning i skolefag dannende, og på hvilken måde relaterer livsoplysning, folkelig oplysning og demokratiske dannelse til faglig læring?  • Hvordan håndterer efterskolerne elevernes deltagelse i undervisningen og skolen som demokratisk organisation, og hvordan oplever eleverne den?  • Hvordan oplever og forholder både lærere og elever sig til efterskolens praksis med vægt på målet om at bidrage til faglig læring, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Og hvordan fortolkes disse formål?  Forskningsindsatsen organiseres i fem dele:  1) Justering af forskningsdesign og planlægning af undersøgelserne  2) Kvalitative feltstudier og dokumentation 3) Analysearbejde med begrebs- og teoriudvikling 4) Et mindre opfølgende survey 5) Formidling og udvikling af undervisning og samvær via forskningscirkler.  

Mest Læste

Annonce