Efterværn gør døgnbehandling langtidsholdbar

Velfærd

26/06/2014 07:00

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Svigt fra mors side og incest begået af stedfar prægede i mange år Camillas opvækst. Et ophold på en kostskole med speciale i børn med problemer, reddede Camilla. Og efterværnet blev afgørende for, at Camilla er blevet en vellykket voksen person. Her er nr. 1 ud af stærke 10 historier fra 10 stærke unge om efterværn.

Når Camilla ser på sin bror, tænker hun, at sådan var det også gået hende, hvis hun ikke havde fået efterværn. Camillas bror blev, ligesom Camilla, fjernet fra barndomshjemmet, men i modsætning til Camilla fik han ikke et efterværnstilbud, da han fyldte 18 år. I dag sidder Camillas bror ensomt hen i sin lejlighed, har misbrugsproblemer og er ikke kommet i gang med hverken uddannelse eller arbejde. 

”Da min bror skulle flytte for sig selv gik alt i stå. Det ser jeg som et godt og realistisk billede på, hvad der kunne være sket med mig, hvis jeg ikke havde fået bevilliget efterværn,” fortæller Camilla A. Povlsen

Camilla, der i dag er 29 år, har uddannet sig til socialrådgiver og er ansat som kommunal familierådgiver. Sammen med sin journalistmand, som hun nu har kendt i syv år, har hun sønnen Anton på et år.

Kærlighed og demokratilære

Der skulle en anbringelse til før Camilla, som andre børn, kunne opleve at få ordentligt tøj, få mad nok og komme i biografen. Camilla oplevede også for første gang selv at få opmærksomhed. Camilla havde igennem mange år haft det daglige ansvar for sine tre mindre søskende. Fra den dag hvor hun var stor nok til at smøre madder, til den dag hun kom hjemmefra.

”Det var svært, men også en lettelse at komme afsted. De voksne på kostskolen var meget åbne og venlige. Jeg hungrede efter opmærksomhed og kærlighed. Det fik jeg på kostskolen.”

Over tid gav kostskoleopholdet Camilla tro på sig selv, lærte hende at bede om hjælp, og Camilla slap af med de angstsymptomer, som hun havde udviklet. Camilla lærte at respektere sig selv, og fik tilført nødvendige og grundlæggende færdigheder i den almindelige omgang med andre.

Efterværnet, i form af et særligt kollegieophold, der er et efterværnstilbud til kostskolens unge, gav til gengæld Camilla færdighederne til at leve et kvalificeret voksenliv.

”Der var udpræget struktur kombineret med ansvar for egne handlinger. Der var mange af de regler, som også gælder i almindelige familier, der lærer en at tage hensyn til andre og indgå i fællesskaber. Vi skulle for eksempel sige, hvor vi tog hen, og vi havde pligt til at deltage i fællesarrangementer. Vi havde også ansvar for egen økonomi, for at betale telefon og bus og andre fornødenheder, ligesom vi talte om demokrati over aftensmaden og så nyheder i TV. Vi blev kort sagt ordentligt forberedt på at flytte hjemmefra.”

”Som anbragt har man været udsat for mange brud og skift. Det er endnu et brud, hvis man ikke kan beholde sine kendte støttekontaktpersoner i sit efterværn. At skifte kontaktperson øger risikoen for, at den unge pludselig står alene, og for at de mange penge til døgnbehandling har været spildt.”

Efterværn giver valuta for pengene

Ind i mellem er kommuner tøvende med at bevillige efterværn. Det er ærgerligt, for der er penge at spare ved at foretage den relativt lille investering, som efterværnet er. Det er Camillas erfaring fra hendes karriere i systemet, at efterværn i sig selv betyder, at en stor procentdel af anbragte unge får en uddannelse og kommer videre med livet.   Efterværnet giver den sidste nødvendige portion redskaber til at komme videre fra døgnopholdet, og er med til at sikre, at man ikke vender tilbage til det dårlige miljø, man kom fra.

Efter Camillas mening forebygger efterværnet altså, at den unge kommer tilbage i de negative livsspor og kan efter få år der blive rigtig dyre for samfundet som enten langvarige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller i værste fald misbrugere.

”Hvis jeg tænker på mig selv, og hvis jeg ikke havde fået efterværn, så er jeg sikker på, at jeg havde fundet mig en rigtig dårlig kæreste. En voldelig fyr. Ja, i værste fald kunne jeg have været død i dag, tænker jeg.” 

For hende var efterværnet afgørende for, at hun i dag er en velfungerende familierådgiver, nok med mere indlevelse i familieproblemer end de fleste.

”Efterværn sparer kommunen penge på lang sigt. Det er måske dyrt nu og her, men det betyder, at mange kommer ud af systemet og får arbejde. Jeg ville med stor sandsynlighed selv være blevet kontanthjælpsmodtager eller førtidspensionist, hvis jeg var kommet tilbage til mit gamle miljø.”

Læs 10 stærke historier om efterværn her

 

Mest Læste

Annonce