Ejendomsmæglere: Aftale om boligskat hæmmer flyttelysten

Infrastruktur

03/05/2017 08:50

Nick Allentoft

- Boligskatteaftalen forringer mobiliteten for danskerne. Det er der ingen diskussion om, siger ejendomsmæglernes formand.

Folk vil være mindre opsatte på at flytte bolig i 2021, efter at der tirsdag blev indgået en ny boligskatteaftale.

Det vurderer Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

- Boligskatteaftalen forringer mobiliteten for danskerne. Det er der ingen diskussion om.

- Hvis man sælger sin bolig i et dyrt område, så vil man skulle indfri den udskudte boligskat, man har haft indefrosset. Og man skal købe en bolig efter de nye regler, og så vil man få en højere ejendomsskat, siger han.

Det er regeringen, DF, Socialdemokratiet og De Radikale, som tirsdag indgik en aftale om boligskatten.

Den skaber tryghed for boligejerne og sikre stabilitet om de danske boligskat ter mange år fremover, var meldingen fra parterne.

Fra 2018-2020 kan stigninger i grundskylden indefryses til en rente på nul procent.

Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter - altså både grundskyld og ejendomsværdiskat. 

Indefrysningen kan gælde senest indtil boligen sælges, hvor det indfrosne beløb så skal betales.

Ifølge Torben Strøm kan folks manglende flyttelyst kun opvejes ved, at man sælger dyrt og køber billigt. 

- Det kan nedsætte de månedlige udgifter. Fordelen vil kun være der ved at flytte til et billigere område, men spørgsmålet er, om folk vil det, siger han.

Boligskatteaftalen vil betyde prisstigninger på boligerne de kommende år, vurderer Torben Strøm. 

Især i de dyre områder vil de største prisstigninger finde sted, mens der ifølge Torben Strøm vil være tale om moderate stigninger på landet.

- Frem mod 2021 vil vi se et øget boligsalg. Fra 2021 vil boligmarkedet sætte sig, siger Torben Strøm.

 

FAKTA: Boligejere betaler skat af mursten og jord Ejendomsværdiskat og grundskyld betales af alle boligejere. Læs her om de to beskatninger af fast ejendom.   En vigtig del af aftalen for et nyt boligskattesystem er, hvad det betyder for boligejernes betaling af grundskyld. Boligejere betaler i dag to typer af skat af fast ejendom - ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen.   En parcelhusejer med en stor grund i Hvidovre betaler mere i grundskyld end en lejlighedsejer på Frederiksberg, fordi ejerlejligheder ligger på mindre jord per husstand end et parcelhus.   Ejendomsværdiskat: Beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering.   De fleste betaler automatisk ejendomsværdiskatten over trækprocenten.   I november 2016 blev en række partier enige om et nyt system, som er mere retvisende, og gælder fra 2019 for ejerboliger.   Grundskyld: Er en skat på værdien af selve grunden. Hvor høj grundskylden er, fastlægges af de enkelte kommuner.   Grundskyldpromillen kan højst fastsættes til 30 promille af ejendommens grundværdi, som fremgår af seneste ejendomsvurdering.   Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, opkræves typisk to gange årligt af kommunen.   I den nye aftale for boligskat kan boligejerne indefryse stigningerne på både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2021, hvis de vil.   Men det er ikke længere gratis. Fra 2021 kræver Skat renter på alt, hvad der derefter indefryses. De penge skal så først betales, når man sælger sin bolig.   Kilder: Skatteministeriet, Nordea, borger.dk.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce