Elge sættes ud i Nordjylland

Bæredygtighed

19/11/2015 11:47

Nick Allentoft

Elgen er tilbage i den danske natur efter 5000 års fravær.

Torsdag morgen slippes fem svenske elge løs i Lille Vildmose sydøst for Aalborg. Det skriver DR Nordjylland.

- Det er ønsketænkning, der er gået i opfyldelse. Det er noget, vi har arbejdet med i mange år. Det er stort, siger Jens Vinge, der er skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune til DR Nordjylland.

Han har siden tirsdag været i Sverige for at hente de fem elge, der i dag slippes fri.

Udover at blive en unik turistattraktion, så skal elgene sammen med etablerede krondyr pleje den særlige natur i Lille Vildmose. 
Fredningsnævnet har tilladt, at i alt 12 elge sættes ud på et 2100 hektar stort skovområde.

Folk, der færdes i Lille Vildmose, kan første gang forvente at møde de ny elge til maj eller juni næste år.

Mest Læste

Annonce