Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skelsættende afgørelse: Google dømt for at monopolisere onlinesøgninger

Erhvervsliv

06/08/2024 08:42

J. Bøgen

Det bliver beskrivet som et "alvorligt slag" mod Googles moderselskab, Alphabet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En amerikansk dommer har vurderet, at Google har handlet ulovligt i et forsøg på at knuse sine konkurrenter og opretholde et monopol på onlinesøgninger og relateret annoncering.

Det skriver BBC.

Den skelsættende dom faldt mandag, og den beskrives som et "alvorligt slag" mod Alphabet, Googles moderselskab, da den kan betyde, teknologi-giganter bliver tvunget til at ændre den måde, de driver forretning på.

Det handler sagen om

Det var det amerikanske justitsministerium, der i 2020 sagsøgte Google på grund af søgemaskinens kontrol over cirka 90 procent af det online søgemarked.

Sagen er tidligere blevet vurderet til at kunne udgøre en eksistentiel trussel mod Google og Alphabet, netop fordi søgemaskinen er så dominerende på reklamemarkedet.

Indtil videre er det dog uklart, hvilken straf Google og Alphabet bliver pålagt som følge af dommen, ligesom Alphabet også har annonceret, at man vil anke dommen.

Den amerikanske regering går efter en "structual relief", som i teorien kan betyde, at Alphabet er nødt til at bryde Google op i flere mindre selskaber.

Eventuel straf bliver først afgjort ved en senere høring.

Betaler for standardinstallering

Afgørelsen kommer umiddelbart efter en anden sag mod netop Google, hvor søgemaskinen blev beskyldt for at bruge sine økonomiske muskler til at holde mulige konkurrenter fra fadet.

Helt konkret skulle Google have gjort det ved årligt at betale selskaber som Apple, Samsung og lignende milliarder af dollars på årsbasis for at få Google installeret som standardsøgemaskinen på selskabernes enheder.

De amerikanske myndigheder har sagt, at Google typisk trækker mere end 68 milliarder kroner op ad selskabslommen hvert år for at kunne opretholde den aftale, og ved at gøre det, har Google forhindret konkurrenter uden de samme økonomiske muskler i at gøre sig gældende på markedet.

Også i EU har myndighederne været efter Googles måde at drive forretning på. I 2022 fik søgemaskinen således en bøde på mere end 30 milliarder kroner af EU-Kommissionen netop for at monopolisere markedet i EU.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.