Husker du lockouten af skolelærerne i 2013? Hvad med maratonkonflikten i 2008? Sygeplejerskernes strejke i 2021?
Der har været en del konflikter på arbejdsmarkedet gennem de seneste årtier, men der er alligevel intet, der står mål med gærkrisen i 1998.
Dengang nedlagde omkring 450.000 privatansatte arbejdet, og konflikten blev først løst med et lovindgreb af daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), efter der allerede var gået næsten 3,2 millioner arbejdsdage tabt.
En vanvittig historie, men som bekendt har historien det jo med at gentage sig.
Godt nok ved vi ikke endnu, hvordan det kommer til at gå i 2023, men når overenskomstforhandlingerne om OK23 officielt bliver skidt i gang i dag, onsdag, er nedtællingen startet.
For hvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne ikke er nået til enighed om en ny overenskomst inden d. 1. marts, vil 600.000 danskere gå i strejke - og så bliver Danmark mere eller mindre lammet.
Største risiko i mange år
Men hvor stor er risikoen lige for, at det sker, spørger du nu. Meget, meget større, end du tror.
Årsagen er, at den historisk høje inflation i 2022 har udhulet danskernes realløn (hvor meget vores løn faktisk er værd), og derfor vil organisationerne sætte sig til forhandlingsbordet med en forventning om mere i lønposen.
Omvendt har vi økonomiske prognoser, der spår, at dansk økonomi bremser op, og derfor vil arbejdsgiverne ikke nødvendigvis være så vilde med at smide flere penge efter lønposten - særligt ikke, når energipriser og andre udgifter også presser virksomhederne.
I analysen fra FAOS skriver forfatterne, at "konfliktrisikoen er markant højere ved OK23 end set i mange år".
Det er dog ikke sikkert, at det kommer så langt ud, at parterne ender i en konflikt.
"Konflikter er yderst omkostningsfuld for alle parter involveret og er derfor også relativt sjældne. Virksomhedernes produktion og servicelevering går i stå, mens fagforeningernes strejkekasser lider skade, og lønmodtagerne oplever tabt indkomst," skriver forskningscenteret i rapporten.
