Fagforening: Flygtninge skal ikke have særstatus

Velfærd

25/02/2016 09:15

Nick Allentoft

"Hvis man skal trækkes igennem en shitstorm, giver det ikke meget lyst og energi til at hjælpe med at løse de udfordringer," siger Jysk ifølge Finans.dk efter 3F har kørt sag flygtninge-sag op.

Der er optræk til ballade på det danske arbejdsmarked, i takt med at flere virksomheder forsøger at leve op til regeringens opfordring til at ansætte flygtninge. Det skriver Finans.

Dynegiganten Jysk er for nylig blevet kritiseret i fagbladet 3F for at ansætte flygtninge frem for ledige danskere, og det førte til stærke reaktioner på Facebook.

Per Christensen, formand i landets største fagforening, 3F, mener ikke, at flygtninge skal have særbehandling.

»Det er stærkt betænkeligt, hvis man ser på hele flygtningesituationen ud fra en værdikamp og vælger at skubbe rigtig mange helt almindelige ansøgere til side for alene at ansætte flygtninge. Virksomhederne skal være rummelige, men ikke for enhver pris,« siger Per Christensen til Finans.

Jysk overvejer modsat, om man nu vil spille med på integrationsindsatsen.

»Hvis man skal trækkes igennem en shitstorm, giver det ikke meget lyst og energi til at hjælpe med at løse de udfordringer. Så spørger man sig selv, om det er det værd,« siger kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen.

Mest Læste

Annonce