Dansk økonomi er langsomt men sikkert ved at lægge krisen bag sig. Virksomhedernes produktion vokser, beskæftigelsen er steget og ledigheden er faldet. Fremgangen i dansk økonomi skyldes, at det går bedre i udlandet, og at den økonomiske politik – som regeringen har haft ansvaret for i næsten tre år – virker.
I forbindelse med forslaget til finanslov for 2015 opjusterer regeringen forventningerne til stigningen i beskæftigelsen med 5000 personer i både 2014 og 2015. Det betyder, at vi forventer, at beskæftigelsen samlet vil stige med 43.000 personer i 2014-15.
Vi er ikke helt ude af krisen endnu. I 2015 går vi stadig helt tæt til de finanspolitiske grænser for at understøtte væksten i dansk økonomi, som fortsat er et stykke fra at være oppe i fulde omdrejninger. Det gør vi blandt andet ved at fastholde et højt niveau for de offentlige investeringer – dvs. fx byggeri af motorveje, skoler eller hospitaler.
Offentlige investeringer er en vigtig del af fundamentet for velfærdsstaten og for den private sektors evne til at skabe vækst og beskæftigelse. Samtidig kan fremrykninger af offentlige investeringer i en krisetid holde hånden under beskæftigelsen.
Regeringen har fra første dag haft de offentlige investeringer som hovedprioritet. De offentlige investeringer blev i 2012 løftet til det højeste niveau i 30 år, og det historisk høje investeringsniveau i 2012 fortsatte i både 2013 og 2014.
Selvom vi ikke er ude af krisen endnu, er der klare tegn på bedring af dansk økonomi. Det er derfor i overensstemmelse med regeringens ansvarlige politik helt naturligt, at vi i takt med, at genopretningen får mere fart, gradvist begynder at trække den lempelige finanspolitik tilbage.
I 2015 udgør de offentlige investeringer knap 43 mia. kr., og dermed sker der en tilpasning i forhold til niveauet på 44 mia. kr. i 2014. Frem mod 2020 har regeringen dog skabt plads til et fortsat højt offentligt investeringsniveau på ca. 42 mia. kr. fra 2015-2020.
Fortsat høje offentlige investeringer
Regeringen fortsætter samtidig sit arbejde med at sikre det langsigtede grundlag for høj vækst i Danmark. Stabile og konkurrencedygtige rammevilkår for erhvervslivet er en forudsætning for, at det er attraktivt at investere i danske virksomheder og danske arbejdspladser.
Med den målrettede reformpolitik sigter vi mod, at der frem mod 2020 kan være en gennemsnitlig økonomisk vækst på 2 pct. af BNP årligt, og at der skabes mindst 150.000 ekstra arbejdspladser i den private sektor i takt med, at konjunkturerne forbedres. En sådan vækst og forøgelse i beskæftigelse vil gøre en konkret forskel for de mennesker, der kommer i arbejde. Samtidig vil den øgede velstand komme hele fællesskabet til gode.
Med Vækstplan DK fra 2013 stod regeringen i spidsen for en ambitiøs plan, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Vækstplan DK indeholder blandt andet lavere selskabsskat, lavere afgifter og bedre adgang til finansiering. De konkrete initiativer i vækstplanen udgør mere end 90 mia. kr. og bidrager til væksten ved at løfte BNP med ca. 6 mia. kr. frem mod 2020.
Vækstpakke 2014 viderefører regeringens ambitiøse vækstdagsorden. Vækstpakken indeholder mere end 90 initiativer, der blandt andet reducerer omkostningsniveauet og derigennem styrker de danske virksomheder i den internationale konkurrence. Initiativerne vedrører blandt andet reduktion af sagsbehandlingstider i det offentlige, lavere energiafgifter, effektivisering af forsyningssektoren, bedre adgang til kapital for særligt små og mellemstore virksomheder samt opkvalificering af arbejdsstyrken gennem international rekruttering.
Regeringen har desuden fremlagt en række vækstplaner for at styrke vækstvilkårene på erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstpakke 2014 bidrager sammen med regeringens andre erhvervsrettede initiativer i 2014 til at løfte BNP med ca. 6 mia. kr. frem mod 2020.
Det er også helt centralt for regeringen at fastholde og udvikle vores velfungerende og fleksible arbejdsmarked i Danmark.
Regeringen har senest indgået en bred politisk aftale om en reform af beskæftigelsessystemet. Med aftalen vil ledige fremover møde et beskæftigelsessystem, der i højere grad sætter den enkelte i centrum og sikrer reel opkvalificering, som kan ruste ledige bedst muligt til job og varig beskæftigelse. Samtidig vil det nye beskæftigelsessystem i højere grad have fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, ligesom kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.
Den velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel er bygget op i et unikt samarbejde mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og det offentlige. En forudsætning for opretholdelse af modellen er en høj organisationsgrad på arbejdsmarkedet. For at understøtte en fortsat høj organisationsgrad lægger regeringen med finanslovforslaget for 2015 op til at øge loftet over fradrag for faglige kontingenter til 6.000 kr. årligt fra 2015 og frem. Det forventes, at omkring 1,3 mio. fagforeningsmedlemmer vil opleve en højere disponibel indkomst som følge heraf.
