Flere skal vælge håndværksfag: Regeringen varsler udspil

Regeringen vil til efteråret komme med et udspil, der skal øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Regeringen vil til efteråret komme med forslag til, hvordan man kan få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale onsdag under Folketingets afslutningsdebat.

Her konstaterer han, at flere nu søger ind på erhvervsuddannelserne, men stadig ikke så mange, som regeringen har sat sig som mål.

- Derfor har vi også fremlagt et bud på, hvordan vi får flere praktiske elementer i folkeskolen, så eleverne oplever, at undervisningen også peger frem mod en erhvervsuddannelse.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Og derfor kan jeg i dag sige, at regeringen til efteråret vil komme med et nyt udspil til, hvordan vi får endnu flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse, siger statsministeren.

Regeringen har allerede i forbindelse med gymnasiereformen skærpet adgangskravene til gymnasiet i håb om, at flere vil vælge en erhvervsuddannelse.

Og man har indgået en trepartsaftale med arbejdsgivere og fagbevægelse, som tilskynder virksomhederne til at oprette flere praktikpladser.

Det er regeringens mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Og i 2025 skal andelen op på 30 procent.

I år havde 19,4 procent af de uddannelsessøgende elever i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det var 0,9 procent flere end sidste år.

- Det kan vi være glade for og stolte af, men ikke stille os tilfredse med.

- Derfor har vi også fremlagt et bud på, hvordan vi får flere praktiske elementer i folkeskolen, så eleverne oplever, at undervisningen også peger frem mod en erhvervsuddannelse, siger statsministeren.

Skoler: Mere tid og bedre miljø kan øge antal elever

Endnu står det ikke helt klart, præcis hvordan regeringen har tænkt sig at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, men Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, har flere gode forslag til undervisningsminister Merete Riisager (LA).

De handler blandt andet om at tilrettelægge folkeskolens ældste klassetrin, så de bliver mere praktisk rettede, og så de unge bliver mere inspireret til at vælge en praktisk uddannelse.

Men der er også brug for at ændre på erhvervsskolernes struktur. Blandt andet efterlyser Lars Kunov bedre vilkår for dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolerne.

- De skal vælge mellem 105 forskellige uddannelser, og vi kunne godt tænke os, at den tragt bliver gjort bredere og knap så specialiseret i starten.

- Det kunne for eksempel ske ved hjælp af særlige introduktionsforløb, hvor der også er bedre tid. Nogle elever er meget pressede og kan simpelthen ikke nå det, siger direktøren.

Merete Riisager siger om det nye udspil, at det vil forsøge at gøre studiemiljøet mere attraktivt for de unge.

Og det er der brug for, mener Lars Kunov.

- Vi ville gerne lave mere ungdomsmiljø. Vi skal ikke danse lanciers, som de gør på gymnasierne.

- Men det sociale element betyder rigtigt meget for de unge mennesker, og det har vi ikke de samme muligheder for at dyrke, fordi vi har eleverne i så kort tid, som det er tilfældet, siger han.

Det er endnu uvist, om udspillet også indeholder flere penge til erhvervsskolerne.

De har de sidste tre år fået tilført såkaldte kvalitetspuljer på mellem 150 og 170 millioner kroner.

Men det er sket på baggrund af de besparelser, som det såkaldte omprioriteringsbidrag har medført, og som er langt større end tilskuddet.

- Den spin-kommunikation fører jo ikke til noget. Vi kan jo se, at vi har svært ved at tiltrække og fastholde elever, samtidig med at erhvervslivet skriger på mere arbejdskraft.

- Det betyder ikke, at vi skal have flere penge for det, vi laver. Det, vi har brug for, er en flerårig aftale, der kan skabe ro om erhvervsskolernes økonomi, så vi kan investere langsigtet i de her ting, siger Lars Kunov.

Fakta: Erhvervsskolerne uddanner håndværkere: 

  • Erhvervsuddannelserne (EUD) uddanner unge til faglærte job inden for industri, håndværk, landbrug og handel.
  • Uddannelserne er delt op i en teoretisk del og en praktisk del. Den teoretiske del foregår på en skole, mens den praktiske foregår på et praktiksted.
  • Der er 107 uddannelser at vælge imellem.
  • Det kræver et gennemsnit på 02 i skriftlig dansk, mundtlig dansk og skriftlig matematik fra folkeskolen for at blive optaget på uddannelsen.
  • EUX kombinerer erhvervsuddannelsen med gymnasiale fag, og EUV-uddannelsen er målrettet personer, der er fyldt 25 år. Her er der mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid.
  • Det var tilbage i februar 2014, at et bredt flertal i Folketinget indgik den erhvervsuddannelsesreform, der har som mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i 2020.
  • Trods flere indsatser har det dog vist sig at være vanskeligt at rykke afgørende ved søgningen. 
  • I 2013 lød tallet på 18,8 procent, og i 2017 hed det 18,5 procent. I år var der dog en pæn fremgang på 0,9 procentpoint til 19,4 procent.

Kilde: Undervisningsministeriet.

/ritzau/

Emneord: 310518, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Merete Riisager, Lars Kunov, Erhvervsskoler, Lars Løkke Rasmussen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6583

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også