Kan der spares millioner på IT-udstyr? Kan virtuelle klasserum motivere teenagere på nye måder? Seks artikler sætter spot på seks afgørende spørgsmål.

Folkeskolen 2.0 - seks dilemmaer og muligheder i arbejdet for at skabe bedre it og læring

Velfærd

19/09/2014 17:00

Professionshøjskolen Absalon

Kan der spares millioner på IT-udstyr? Kan virtuelle klasserum motivere teenagere på nye måder? Seks artikler sætter spot på seks afgørende spørgsmål.

Spørgsmål 1: 

Kommuner kan spare store millionbeløb - måske er ipads til alle ikke den rigtige vej?  

Få to chromebooks for det samme som en pc eller en ipad koster og nedsæt tiden til opsætning og teknisk support med 70-90 procent. Den første danske rapport om Chromebooks – støttet af Kulturstyrelsen - peger på mulige økonomiske gevinster af betydeligt omfang for danske skoler. Også læringsmæssigt viser rapporten, at der er gevinster at hente.

Spørgsmål 2: 

Glem alt om at teenagerne er generte og mangler motivation - hvad med at gå mod det virtuelle internationale klasserum?

Måske fremstår undervisning på tværs af de nordiske lande ikke altid så “sexet”, men et projekt med 1000 elever og 150 lærere viser, hvordan det virtuelle, internationale klasserum kan skabe meget mere lystfyldt læring. Ny bog, der kan downloades gratis, opsamler erfaringerne fra projektet.

Spørgsmål 3: 

Kan hele skolen virkelig bruge Google som læringsrum?

Alle skoler i Holbæk bruger nu Google til læring og vidensdeling. 7000 lærere og elever på alle skoler i bruger nu Google Education som deres læringsplatform. Kommunen ser store fordele ved at lægge hele net-brugen over i ”skyen”. Også Chromebooks vinder frem i stedet for traditionelle pc’ere og ipads. Målet er ikke besparelser, men bedre læring og lettere adgang til IT.

Spørgsmål 4:

Skal vi gøre eleverne bedre til at skelne mellem arbejdsbrug og fritidsbrug?

Bryd med ideen om den personlige computer til eleverne og styrk børnenes digitale dannelse. Tiden er inde til, at kommuner og skoler vurderer mulighederne i at bruge Chromebooks, pointerer en forsker. Han peger på flere pædagogiske potentialer - udover de mulige økonomiske gevinster. Bedre læreprocesser, hvor eleverne bliver bedre til at dele viden, og hvor læreren kommer tættere på eleverne. Og så bliver teknologien langt mere usynlig og frigør ressourcer til fokus på børns læring, ligesom det bliver nemmere for eleverne at adskille arbejdsbrug, underholdning og fritid.

Spørgsmål 5:

Hvordan stopper vi kløften mellem børnenes fritid og skole?

Selvom eleverne er skrappe på “knap-kompetencerne”, mangler de bl.a. kompetencer til at søge og vurdere oplysninger. Og for lærerne er der rigtig mange steder, hvor it og medier ikke naturligt er integreret i fagdidaktikken. Derfor skal IT og digital læring være et indsatsområde over længere tid. Det kan godt være, at nogle lærere skal på afgrænsede kurser, fx i smartboards, men det er forkert at tænke kurser som det afgørende i den videre udvikling.

Spørgsmål 6:

Hvad gør vi, når kommunikationen med forældre bliver mere og mere digital?

Mange pædagoger er omgivet af meget mere teknologi, end de tænker på til hverdag. Det rejser mange dilemmaer, fx når kommunikationen med forældre i højere grad kommer til at foregå digitalt. Pædagoger skal have lyst til og evne at forholde sig til sådanne dilemmaer. Det vil også sætte dem i stand til reelt at kunne påvirke og udvikle teknologierne og deres anvendelse, så de ikke kun er tilskuere til ny teknologi – men kompetente og proaktive aktører.

 

Mest Læste

Annonce