Store forandringer kræver, at medarbejderne er med på vognen og motiverede. Det er velkendt ledelsesteori.
- Men det er nok lidt undervurderet, hvor stor en ledelsesopgave Danmarks skoleledere har op til implementeringen af den nye folkeskolereform, fortæller ledelseskonsulenterne Margrethe Gade og Kell Hartmann fra University College Sjælland.
Den store arbejdstidskonflikt i foråret 2013 har sat sine spor, og for lærerne har det konkret fx betydet usikkerhed om, hvor mange timer fysisk de skal være på skolen, og hvordan deres meget konkrete og praktiske arbejdsforhold skal være.
Vigtigt at finde klar melodi nu
- Det er altså ikke små ting, det handler om. Det griber ind i lærernes praktiske hverdag, og i fx hvordan de retter opgaver, forbereder sig og har forældrekontakt i aftentimerne. Derfor er det så vigtigt, at forvaltninger og skoleledelser finder en meget klar melodi og melder den tydeligt ud, så lærerne ved, hvor de står, og så energien og snakken dermed kan drejes mere mod, hvad visionerne og værdierne er med mere tilstedeværelse og stærkere teamsamarbejde på skolen, siger de to ledelseskonsulenter.
Kell Hartmann og Margrethe Gade oplever, at det er meget forskelligt, hvor langt kommuner og skoler er nået med at finde deres melodi, og at der kan være meget forskellige løsninger og splittede holdninger på tværs af både kommuner og imellem skoler og lærere indbyrdes.
Lederne skal involvere alle på skolen
Ledelseskonsulenterne peger på, at skolelederne har fået en stor og kompliceret ledelsesopgave, og at de ser mange eksempler på, at skolelederne har fået godt fat i de store udfordringer.
- Vi ser fx, at alle skolelederne i Roskilde og Slagelse er på større kompetenceudviklingsforløb, og at de er meget optaget af, hvordan der skabes nye rammer og retning, hvor alle medarbejderne er med ombord. Det er afgørende for, al læringsteori siger “ingen ledelse uden motiverede medarbejdere, og ingen medarbejdere uden motiverede ledelser”, pointerer Margrethe Gade og Kell Hartmann:
- Derfor skal ledelsesteamet på skolen tilrettelægge de videre udviklingsforløb, så alle grupper på skolen bliver involveret. Som eksempel ser vi gode resultater, når ledelserne ser de sociale relationer som en værdifuld ressource og finder nye måde at inddrage tillidsrepræsentanterne på i forandringsprocesserne.
Ledelseskonsulenterne foreslår også i det videre arbejde, at der kommer fokus på, hvordan forvaltningen understøtter udviklingen:
- Skolerne har brug for, at forvaltningerne bliver endnu bedre til at holde retning og koordinere, hvordan der skal prioriteres og skabes en rød tråd igennem de mange forskellige initiativer, som springer ud fra politikere, ministerier og interesseorganisationer.
Skal politikere tilbydes uddannelse?
Margrethe Gade og Kell Hartmann glæder sig over den store interesse fra mange politikere for folkeskolen og for deres lyst til at sætte sig ind i mange forskellige områder.
Nogle gange er oplevelsen måske, at politikerne blander sig i for mange detaljer ud fra synspunkter og debatter i stedet for at tage afsæt i pædagogisk viden - fx i debatten om lektiecafeer - men hvorfor ikke gribe politikernes interesse på nye måder, spørger de to ledelseskonsulenter:
- Vi vil da finde det rigtig relevant at tilbyde skræddersyede forløb, hvor vi hjælper interesserede politikere og politiske udvalg i at øge deres viden og indsigt i nogle af de områder, som de interesserer sig meget for og har ansvar for. Jeg tror det for alle parter kunne være interessant at forsøge, foreslår Margrethe Gade og Kell Hartmann.
Yderligere oplysninger:
- Margrethe Gade, ledelseskonsulent, University College Sjælland, tlf. 7248 1484, [email protected].
- Kell Hartmann, ledelseskonsulent, University College Sjælland, tlf. 7248 1291, [email protected]
