Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tesla skærer op til 30 procent af prisen på populære biler

Forbrug

13/01/2023 11:36

J. Bøgen

Det sker efter et historisk dårligt år for selskabets aktier.

Går du med tanker om en ny bil, er der nu mulighed for at gøre noget af et kup.

Det verdenskendte elbilselskab, Tesla, sætter nemlig prisen markant ned på flere af deres modeller.

Blandt andet kan bliver prisen på de populære modeller Tesla Model 3 og Model Y skåret med mellem 20 og 30 procent.

Det skriver Jyllands-Posten.

I kroner og ører falder prisen på Model 3 Standard Range med lidt mere end 90.000 kroner, så den nu får en startpris på 359.990 kroner.

For Model Y, som er noget større end Model 3, bliver prisen sat ned med 100.000 kroner til en startpris på 374.990 kroner.

De markante prisændringer kan både ses som positive og negative. Det kommer nemlig an på, hvilken situation, du står i.

Hvis du går med overvejelser om at købe en elbil, vil det naturligt nok være en god nyhed, at du kan spare op til 30 procent på nogle af de mest populære biler på markedet.

Omvendt betyder prisændringerne, at du vil få markant mindre for din brugte Tesla, hvis du vil skifte den ud.

Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen, er da heller ikke sen til at betegne nyheden som historisk.

"Jeg har aldrig oplevet lignende nedsættelser, og konsekvenserne bliver omfattende for markedet," siger han til Jyllands-Posten.

I en meddelelse skriver Tesla, at årsagen til prisfaldene er, at man har fået flere regionale fabrikker, så udgifterne til logistik er blevet lavere.

Blandt andet åbnede der en Tesla-fabrik i Berlin i marts 2022.

Det kan imidlertid heller ikke udelukkes, at ændringerne er et forsøg fra Tesla på at øge bilsalget for at vende den negative udvikling fra 2022.

Virksomhedens aktier havde nemlig et imponerende dårligt år, hvor de mistede hele 69 procent i værdi.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.