Foto: Martin Høyer
Foto: Martin Høyer

Er du enig i valget? Hun er Årets Verdensdansker

Generelle nyheder

17/11/2023 13:30

J. Bøgen

Sidst, prisen blev uddelt, gik æren til herrelandsholdets træner i fodbold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Årets Verdensdansker er fundet: Er du enig i valget?

Sidst, prisen blev uddelt, gik æren til herrelandsholdets træner i fodbold.

Sidse Babett Knudsen blev i går hædret som Årets Verdensdansker af Danes Worldwide – foreningen for globale danskere.

Prisen som Årets Verdensdansker gives til en dansker, som har gjort en særlig og synlig indsats for at markere Danmark og danske værdier i udlandet. Med roller i både internationale film, og i danske eksportsucceser som Borgen og Den Eneste Ene, har Sidse Babett Knudsen ikke blot opnået international berømmelse, men også været en enestående kulturambassadør for Danmark.

Bestyrelsesformand i Danes Worldwide, Susanne Rumohr Hækkerup, udtaler:

"Sidse Babett Knudsen er oplagt at kåre som Årets Verdensdansker på grund af sine mange bånd og relationer med udlandet, fra opvæksten i Tanzania til teaterskole i Paris og mange udenlandske filmproduktioner. Ikke blot har Sidse Babett Knudsen opnået en international berømmelse, som kun få danske skuespillere formår. Sidste år fortalte en udenlandsk ambassadør i Danmark mig, at hun aldrig havde været i Danmark, da hun blev udnævnt til sit lands repræsentant i København, men hun havde straks sat sig til at se alle fire sæsoner af Borgen og følte sig nu godt klædt på til sit nye arbejde. Sidse Babett Knudsen er dermed en enestående kulturambassadør for Danmark.”

En glad vinder

Sidse Babett Knudsen udtrykker sin taknemmelighed for prisen:

”Jeg kan absolut identificere mig som både verdensborger og dansker. Jeg tror, at vi, der har boet i udlandet, har noget tilfælles. Vi kan ikke undgå at tage bevidst stilling til, hvad det vil sige at være dansker, hvad Danmark er for et land, hvilke værdier vi har med os, og hvad der skal til for at bevare dem. Jeg elsker at rejse både ud og hjem - jeg har mit indre ideal-Danmark med mig ud, og det passer mig overordentligt godt, at jeg nu kan kalde mig Verdensdansker. En kæmpestor tak til Danes Worldwide for prisen og for medlemskabet.

Udover at indskrive sig på listen af prominente danskere, der tidligere har modtaget prisen som Årets Verdensdansker, modtager Sidse Babett Knudsen en skulptur designet af den anerkendte danske glaskunstner Stig Persson. Derudover hædres hun med et livsvarigt medlemskab af Danes Worldwide.

Hun kan dermed benytte sig af foreningens mange tilbud til globale danskere, herunder juridisk rådgivning i forhold til Danmark, danskundervisning til børn og udenlandske ægtefæller, samt hjælp og netværk via Danes Worldwides over 100 repræsentanter i 57 lande fordelt på alle fem kontinenter.

Prisoverrækkelsen fandt sted i biografen Gloria, hvor Danes Worldwides medlemmer i Danmark var med til at overrække prisen. Herefter introducerede Sidse Babett Knudsen sin gennembrudsfilm ”Let’s Get Lost”, som blev vist på det store lærred.

Tidligere modtagere af Årets Verdensdansker

2008: Fodboldspiller Michael Laudrup
2009: Musiker og komponist Bent Fabricius-Bjerre
2010: Eliteforsker Lene Vestergaard Hau
2012: Balletmester Nikolaj Hübbe
2015: Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau
2017: Kok og iværksætter Claus Meyer
2019: EU-konkurrence-kommissær Margrethe Vestager
2021: Træner for herrelandsholdet i fodbold Kasper Hjulmand

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.