Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Find vinterfrakken frem: Weekenden bliver både kold og blæsende

Generelle nyheder

01/11/2024 06:22

J. Bøgen

Vejret har åbenbart bemærket, at vi er gået ind i den sidste efterårsmåned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi har haft en mild september og oktober, så to tredjedele gennem efteråret 2024 må vi sige at være blevet skånet for det helt vilde fra vejrguderne.

Men nu er vi jo altså gået ind i november, og det har de højere magter øjensynligt også bemærket.

For selvom vi ikke ligefrem får vinterligt vejr i weekenden, bliver det en både kold og blæsende omgang, ifølge DMI.

Fredag

I dag starter ud med skyer og stedvist lidt regn, men i løbet af dagen klarer det op.

Temperaturerne når op mellem 12 og 14 grader, men det kan føles koldere, da vinden vil være jævn til hård, ved kysterne stedvist op til kuling.

I Nordjylland kan man endda blive ramt af hård kulig med vindstød af stormstyrke.

I aften og i nat bliver det tørt og efterhånden mest klart vejr. Temperaturerne tager sig dog noget af et dyk til ned mellem 2 og 7 grader, lokalt ned omkring frysepunktet. Vinden fortsætter med at være jævn til hård, men beegynder dog langsomt at aftage.

Lørdag

I morgen står vi op til en tør dag med nogen eller en del sol mange steder. Der kan dog i perioder også komme stedvist skyet vejr.

Temperaturerne holde sig imidlertid under 10 grader hele dagen, da vi ikke når op over 6-9 grader.

Lørdag aften og natten til søndag holder mest tør og byder først på ret klart vejr, men senere skyet vejr fra vest. Temperaturerne når ned mellem 3 og 8 grader, stedvist ned omkring frysepunktet en overgang.

Søndag

Weekenden slutter af med en skyet, men tør dag og temperaturer mellem 10 og 13 grader.

Vinden bliver svag til frisk, men i den nordlige del af landet kan man stedvist også få hård vind.

Om aftenen og natten til mandag vil bliver det overvejende skyet, men fortsat mest tørt og temperaturer mellem 7 og 10 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.