Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Københavns Universitet stævnet: Eksamensvagter kræver 6,1 mio. kroner i erstatning

Generelle nyheder

28/01/2025 07:36

J. Bøgen

Det er en konflikt, der både handler om ansættelsesforhold, kontrakter og løntillæg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2022 blev 75 eksamensvagter kollektivt opsagt fra Københavns Universitet (KU) i en konflikt, der involverede kontraktforhold, forringede ansættelsesvilkår og spørgsmål om løntillæg.

Vagterne, hvoraf mange af dem havde arbejdet på universitetet i årtier, mener, at deres arbejdsforhold blev forringet uden saglig grund. Især hævder de, at de blev frataget tillæg for overarbejde samt aften- og weekendarbejde.

Derfor har eksamensvagterne nu stævnet Københavns Univervsitet med et krav om 6,1 millioner kroner i erstatning. Det skriver Uniavisen.

"Svineri"

Vilhelm Kent, talsperson for de opsagte vagter, udtrykker stærk kritik af KU’s handlinger og beskriver situationen som et "svineri." Kent påpeger, at vagterne har været loyale i mange år og har gennemført eksamener under ekstraordinære forhold, herunder under corona-pandemien, hvor de til tider arbejdede under fare for eget liv.

I marts 2022 modtog vagterne en email fra universitetets ledelse, hvor de blev rost for deres indsats. Samme dag ændrede HR-afdelingen pludselig vilkårene for deres ansættelse. Vagterne mistede deres tillæg for aften- og weekendarbejde, og blev kun ansat for den tid, deres vagter varede.

Denne ændring kom som et chok for medarbejderne, og da de klagede, blev der indgået en midlertidig aftale om, at de gamle vilkår skulle gælde frem til slutningen af 2022.

Men i oktober 2022 blev vagterne opsagt med øjeblikkelig virkning.

Erstattet af vikarer

KU valgte at hyre et vikarbureau i stedet for at fortsætte samarbejdet med de erfarne vagter. Kent kritiserer KU for at have brudt den midlertidige aftale, og mener, at universitetet har handlet uretfærdigt mod en medarbejdergruppe, der har været loyal i mange år.

De opsagte vagter har nu rejst en retssag mod KU, hvor de kræver 6,1 millioner kroner i erstatning. Retssagen vil blive behandlet i Københavns Byret i marts.

Københavns Unviersitet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?