Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Danmark sveder: 8 planter, der klarer sig fint i tørke

Hus og have

06/06/2023 15:20

J. Bøgen

Der er ikke udsigt til nogen regn lige foreløbig ...

Danmark er plaget af tørke for tiden, og da vejrudsigten lover sol og tørt vejr så langt, øjet rækker, er mange haveejere begyndt at blive nervøse for deres planter.

For det er ingen hemmelighed, at de fleste planter har brug for en vis mængde vand for at overleve, men hvad gør man så, hvis man ikke har lyst til at bruge en formue på at skulle vande hele haven - måske flere gange om dagen?

Heldigvis er der nogle kloge mennesker derude, der kan hjælpe os med at tilpasse vores elskede haver til bedre at kunne klare de tørre perioder, og en af disse er gardner og landskabsarkitekt, Graham Ward.

Han har nemlig lavet en liste over de planter, der har største sandsynlighed for at overleve tørker, så læs med og find ud af, om du skal i gang med at omplante haven!

1. Lavendel

En af de bedst kendte og mest elskede tørke-tolerante planter. Faktisk beskriver Graham Ward lavendel som den ultimative plante, når tørken rammer landet.

Den kan vokse i stort set alle jordtyper, den kan modstå høje temperaturer uden nogen negative virkninger, og den vil stadig levere flotte og duftende blomster.

2. Russisk mandstro

Endnu et velegnet valg til haven, takket være dens evne til at håndtere varme og tørre områder, ligesom den også gør sig godt ved kyster.

Russisk mandstro giver en slags kegler af små blå blomster, der er omringet af en blå "krave". Den bliver særligt brugt af blomsterarentusiastier, når der skal laves sommerbuketter af enten tørre eller friske blomster.

Planten er desuden også relativt lav, og derfor er den et veloplagt valg til at dække/udfylde små huller i blomsterbedet generelt.

3. Kæmpe Verbena

Med tynde blade og stærke stilke er det en god plante til tørre og solrige områder, da den kun mister en minimal mængde væske gennem fordampning.

Derudover er kæmpe verbena særligt kendt for at tiltrække masser af sommerfugle fra juni til september, og med dens klejne størrelse er den et oplagt valg til mindre potter eller til en altan.

4. Lampepudsergræs

En aldeles dekorativ type græs, der mere eller mindre bidrager med noget til haven hele året.

Den kræver meget lidt vedligehold, og da den over tid danner en slags "klump", er den et godt valg, hvis der skal udfyldes huller blandt de andre blomster i haven, skriver Graham Ward.

Selve løvet er pænt, men ret anonymt meget af tiden, men når først blomsterhovederne får lov til at dukke op sidste på sommeren, lyser de virkelig hele haven op.

5. Russisk salvie

Udover at være god i tørre og solrige klimaer, er russisk salvie også en oplagt begynderplante, hvis man vil i gang med at anlægge en have.

De blå blomsterhoveder giver et fantastisk bidrage til havens farvepallette sidst på sommeren, og så dufter den også godt (og som regel kraftigt!). 

6. Palmelilje

Denne type lilje dyrkes typisk for sit majestætiske udtryk og sommerlige blomster, men palmelilje er både hårdfør og giver et grønt bidrag til haven hele året.

Fra juli til august kommer de fantastiske, klokkeformede blomster, der rejser sig over bladene, og når først palmeliljen er blevet plantet og har slået rødder, er den særdeles hårdfør.

7. Osteospermum/kapsk margerit

Selvom det er nogen af de længstblomstrende planter, du overhovedet kan få til haven, så er kapsk margerit særdeles hordfør og vil faktisk have det fint i varme, tørre, endda forsømte områder af haven, skriver Graham Ward.

Udover at give masser af sommerfarver til haven, er denne plante også god til at bekæmpe ukrudt i jordbunden.

8. Pragtløllike

Vi slutter af med et drys solskinsfarver i form af en plante, der er let at holde ved lige, og hvor du nærmest skal gøre dig umage for at undgå, at den vokser.

Pragtlølliken får flade hoveder med gyldentgule blomster over en lang periode i løbet af sommeren. De elsker varmt og solrigt vejr, så de passer perfekt ind i den danske vejrudsigt for de næste måneder!

Kilde: Thompson-Morgan.com

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.