Hvad pokker er offentlig-privat samarbejde (OPS)?

OPS-begrebet har eksisteret i mange år, og alligevel har vi en forståelseskløft - inklusive dialekter. Ja, vi har ligefrem en babylonsk tendens mellem nationers begrebsforståelse af OPS.

På Folkemødet er der tradition for at tematisere debatter, og i år har en række virksomheder og organisationer etableret Danmarks første debatscene om OPS - men hvad pokker står de tre bogstaver lige for? På Twitter, LinkedIn og på mail har jeg som projektleder for OPS-Scenen modtaget flere beskeder, som har fået mig til at reflektere over begrebet offentlig-privat samarbejde. 

Nogle af de beskeder, jeg har modtaget, lyder bl.a.:

Jeg ser slet ikke cirkulær tankegang i byggeriet som et OPS.

Ser jeg på jeres program, så er det faktisk kun x, y og måske z, jeg personligt ville opfatte som en del af OPS-Danmark.

Kan du forklare, hvorfor du drager en parallel mellem OPS og en ejer af opholdssted som trækker penge ud af sin virksomhed.

Hvor hører METOO hjemme når man taler OPS?

 

Ses vi på Folkemødet?

14. juni løber Folkemødet 2018 af stablen. Her er DenOffentlige.dk sammen med otte organisationer repræsenteret på OPS Scenen i Danchells Anlæg (A29). Vi håber at se en masse OPS eksperter og aktører.

Læs hele programmet her.

Vi har ikke brug for fundamentalister, men en før-folkemøde debatudveksling om OPS-begrebet

Jeg kunne vælge at holde fast i min egen ”kloge-åge” fortolkning af OPS-begrebet og fare i blækhuset som en anden OPS-fundamentalist, men det er ikke tanken med dette blogindlæg. Jeg har nemlig dyb respekt for de folk, der har henvendt sig til OPS Scenen og rejst deres undren. De er nemlig ikke de eneste der udtrykker et, skal vi sige varieret, syn på hvad man kan lægge af forståelse i de tre bogstaver. Meget kunne nemlig tyde på, at vi til trods for, at OPS-begrebet har eksisteret i mange år, har en mindre forståelseskløft, med dertilhørende dialekter. Ja, ligefrem nationale fortolknings-forskelligheder.  

OPS er for mig et rammebegreb

Mit udgangspunkt er, at Danmark består af tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfundssektoren. OPS er i min definition en samlet bred betegnelse for offentligt-privat samarbejde - altså alle de tilfælde, hvor det offentlige samarbejder med virksomheder i den private eller i civilsamfundssektoren. Det vil sige, at OPS spænder bredt fra it, rådgivning, transport, byggeri, fødevarer, sundhed og privathospitaler til ældrepleje. Herudover skal man holde tungen lige i munden, for begrebet OPS er for mig at se lidt bredere end det.

For mig at se er OPS et markedsområde, som ikke alene handler om køb og salg mellem offentlige og private parter, men også om hvordan man agerer i det her marked. Vi har altså nogle forpligtigelser som implicit følger med vores rolle som OPS-aktør, hvad enten vi eksempelvis er politiker, embedsmand, indkøber, sælger, konkurrent, arbejdsgiver, organisationsinteressent eller investor. Så snart vi går ind i et offentligt-privat-samarbejde er markedsdynamikken anderledes kompleks end i en ren business to business relation, fordi vi i OPS-land skal navigere på en anden måde i forhold til en række faktorer. Eksempelvis borgerperspektivet.

OPS er et rammebegreb og et speciale med en række del-begreber

Jeg ser ganske vist offentlig-privat samarbejde som et rammebegreb, men det er også et speciale, der indeholder en række faglige begreber, som har hver deres særlige karakteristika og specifikke meningsbetydning. De lyder let forståelige, når du hører dem, men virkeligheden er den, at de faktisk kræver, at du lige går et lag dybere, så du ikke snubler på grund af de misforståelser, som begreberne ofte medfører, når de anvendes i den offentlige debat. Her oplister jeg lige ganske kort og overordnet et lille udsnit:

  • OPP: Offentlig-privat partnerskab
  • OPI: Offentlig-privat Innovation
  • Konkurrenceudsættelse
  • Udbud

Alle disse begreber præger debatter om OPS på den ene eller anden vis. For mere specifik gennemgang henvises til bogen Den Kommunale Bermudatrekant:

Konkurrenceudsættelse er fx et af de mest anvendte begreber i debatten om offentlig-privat samarbejde. Her konkurrenceudsætter det offentlige en given opgave. Det kunne fx være udbud af hjemmeplejeydelser, hjælpemidler, IT, byggeri eller en rammeaftale om køb af pladser på sociale bo- og opholdssteder. Metoden er, at det offentlige skaber konkurrence om en opgave ved at bede virksomheder om at afgive et tilbud på at løse den konkrete opgave for det offentlige.

EU-udbud er en særlige form for konkurrenceudsættelse, som det offentlige vælger, og her er der flere former at vælge imellem end jeg lige beskriver. Gå i stedet ind på Udbudsportalen - de har ganske gode beskrivelser af de enkelte udbudsformer. Min pointe er, at når udbuddet er gennemført havner så vel den offentlige udbyder, som den private tilbudsgiver i en drift af et offentlig-privat samarbejde. Et samarbejde, der som sagt sætter nogle særlige krav til så vel det offentlige som den private aktør før, under og efter udbuddet. Disse krav eller forhold kaldes populært G2B-perspektiver (Government to business) og B2G-perspektiver (Business to Government)
 

Emneord: 130618, 070618, Folkemøde 2018, OPS, OPI. Offentlig-privat samarbejde, Steen Houmark, OPS Scenen, OPP, Økonomiaftale
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7...
Aktivitet: Artikler: 29 | Events: 3 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 13.06.18 Willy
    OPS = hovsa

    OPS har man også i England men det heder ikke OPS der selv om det har vist sig at være en Oops som på Dansk betyder hovsa.
    OPS er når den private sektor financiere offentligt ting så som skoler og hospitaler, det spare regeringen for at udstede obligationer til financeringen og ser godt ud på regeringens regnskab. Problemet er at når den private sektor flytter ind så skal der også forrentes til privat markets forventninger, det vil sige at OPS bliver meget dyrere for borgerne end offentlig financering. I England led OPS også af bygge sjusk så som væge på skoler der faldt ned.
    Historien viser at det er advokater og jurister der får mest ud af OPS da det altid ender i retten og market værdier vinder altid god dommern, med andre ord, det kommer til at koste dyrt at få Finance ministerens regnskaber til at se godt ud...
    Det Engelske navn for OPS er ‘Private Finance Initiative’ eller PFI. Det var Tony Blairs New Labour flagship ide

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også