Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DSB melder ud: Ændret køreplan og togbusser hele denne uge

Infrastruktur

11/11/2024 07:43

J. Bøgen

Det vil påvirke driften i stort set hele landet.

Hvis man nogensinde har prøvet at være togpendler, eller for den sags skyld bare har prøvet at tage toget, ved man, at det kan være stressende, hvis der pludselig opstår udfordringer undervejs, så man bliver forsinket i forhold til at nå sit bestemmelsessted til den rette tid.

Hvordan det kommer til at se ud i dagtimerne denne uge, ved kun DSB og skæbnen, men sikkert er det i hvert fald, at der kommer til at være ændringer med risiko for forlænget rejsetid i aften- og nattetimerne mere eller mindre uanset, hvor du skal til og fra.

Fra søndag d. 10. november, altså i går, og frem til d. 17. november (søndag denne uge) vil der nemlig være aftener og nætter og tidlige morgener med ændrede køreplaner og potentielt togbusser på en lang række togstrækninger rundt om i landet.

Det skriver DSB.

Store byer rammes

For eksempel vil der mellem Københavns Lufthavn - København H og Aarhus H være ændringer i begge retninger.

Det samme gælder aftener og nætter mellem Aarhus og Aalborg, hvor der også vil blive indsat togbusser mellem Hobro og Skørping.

Også regionalt på Sjælland bliver man ramt af ændringer, så DSB opfordrer til, at man tjekker Rejseplanen i god tid, gerne allerede imens, man er i gang med at planlægge sin tur.

Årsagen er overordnet set sporarbejde på enten hele eller dele af de strækninger, der bliver påvirket.

Du kan finde den samlede overblik over strækninger, der påvirkes af ændringer på DSBs trafikinformation her.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.