Stormen Floriane rusker Danmark godt igenem, og derfor kører der færre tog mellem Middelfart og Esbjerg frem til i dag tirsdag klokken 18.
Det skriver DSB, som tilføjer, at togene som normalt kører mellem København H og Esbjerg kører i stedet mellem København H og Fredericia.
Rejser du mellem Sjælland/Fyn og Esbjerg, så skal du altså skifte tog i Fredericia.
Togene mellem Aarhus H og Esbjerg kører normalt.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Aflyste tog i Jylland
Også GoCollective, der står for regionaltogene i store dele af Jylland, er ramt af stormen, og det fører til færre afgange på følgende strækninger:
Esbjerg – Varde
Esbjerg – Ribe
Aarhus – Herning – Struer
Aarhus – Viborg