"Hej, kommer du i morgen? Vi savnede dig sidst.” Sådan lyder det måske ikke så ofte på biblioteket. Men den opsøgende indsats og tættere dialog er en af metoderne til at åbne bibliotekets og ikke mindst litteraturens verden for udsatte grupper, der måske sjældent besøger biblioteket. Det fortæller Lotte Hviid Dhyrbye, der er leder af Tænketanken Fremtidens biblioteker. Sidste år afsluttede Tænketanken et projekt, der med kulturelle aktiviteter på bibliotekerne skulle hjælpe med at bryde ensomheden og øge livskvaliteten blandt samfundets ældste borgere. Projektet blev gennemført i samarbejde med fire biblioteker og fire almene boligområder i Skælskør, Dalum, Varde og København.
”Mange af de erfaringer og greb vi brugte i det projekt, kan bruges på andre grupper – også udsatte borgere. Der er så mange udfordringer i samfundet, hvor kulturen være med til at give løsninger. Det gælder i høj grad også biblioteket. Her kan litteraturen og det at læse sammen være noget helt særligt. Det at få kendskab til litteratur kan give et menneske et andet billede af sig selv og den omverden, man er en del af. Og så kan det give nogle meningsfulde fællesskaber. Vi ved, at det har ændret menneskers livsbane, fordi de har kunne være på biblioteket,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.
Involvering er afgørende
”Det er vigtigt at arbejde med det værtsskab, der er på biblioteket. Vi skal ikke bare byde velkommen og forvente, at de kommer til os. Vi skal være opsøgende og ville målgruppen. Og så er man nødt til at give noget personligt af sig selv og ikke kun optræde som det professionelle menneske,” fortæller Lotte Hviid Dhyrbye om hvordan biblioteket i højere grad kan favne udsatte grupper og skabe fællesskaber for forskellige mennesker.
”Bibliotekerne er den bredeste kulturinstitution, vi har i Danmark. Men alligevel er der på biblioteket – som i så mange andre steder i samfundet – et kodeks for, hvordan man opfører sig og hvilke forventninger, der er til den enkelte. Det kan indimellem være svært at aflæse. Derfor et det vigtigt, at man som borger føler sig velkommen. At man ved, at der eksempelvis er én til at tage imod, når man kommer. At man tør træde helt ind i biblioteket og deltage,” siger Lotte Hviid Dhyrbye og nævner en række konkrete greb.
”Vis dem at deres deltagelse er betydningsfuld. At det betyder noget, at de kommer. Involver dem i projektet. At de er med til at lave kaffe, stille borde op eller hvad der ellers kan være af opgaver. Og vær tydelig om, hvad der skal ske. Hvad er programmet? Det lyder måske simpelt, men i praksis er det ikke altid så enkelt,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.
Tag afsæt i kernen
Selvom opgaven måske kræver en anden tilgang fra bibliotekets side, skal de biblioteksansatte ikke ud og være socialarbejdere, understreger Lotte Hviid Dhyrbye.
”Biblioteket skal tage afsæt i deres kerne med at formidle bibliotekets indhold. Det gælder hele den kulturelle sektor, når det handler om at involvere udsatte som målgruppe. Bibliotekerne er vant til at møde målgrupper, der ikke før har brugt biblioteket. Det gjaldt også med projektet for de ældre,” siger Lotte Hviid Dhyrbye, der ikke lægger skjul på, at projektet har krævet både tid og personale.
”Særligt den opsøgende del med at få fat i de ældre var tidskrævende. Vi havde et godt samarbejde med de boligsociale medarbejdere, og det er også nødvendigt, hvis man skal overføre erfaringerne til andre grupper. Gå sammen med andre aktører om den opsøgende del, ” siger Lotte Hviid Dhyrbye. Hun opfordrer andre sociale tilbud til at bruge erfaringerne og søge dialog med de lokale biblioteker om et samarbejde.
”Tag en dialog med biblioteket om de muligheder, der er. Det kan være en god idé at begynde med et forsøg i en lukket kreds, så man får lidt erfaringer at bygge videre på,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.
Hør mere i debatten: Kulturen som social medspiller fredag d.15. juni kl.14.30-15.15 i LOS´ telt J48
Skal og kan offentligt støttede kulturinstitutioner gøre en forskel og indsats for de svage borgere? Senest har bibliotekerne vist sig at være et virksomt fællesskab for ensomme ældre i socialt boligbyggeri. Vi har inviteret nogle af vores største kulturinstitutioner fra museer og biblioteker samt kultur og socialpolitiske ordførere til at stille skarpt på: Skal og vil kulturinstitutionerne samarbejde om den socialfaglige opgave? Hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvilken forskel kan det betyde?
Moderator: Katrine Nyland Sørensen, journalist
Paneldeltagere:
Laila Kildesgaard, direktør, KL
Karen Grøn, museumsdirektør, Trapholt
Niko Grünfeld, kultur og fritidsborgmester, Københavns Kommune
Trine Hounsgaard Pfeiffer, direktør, Fonden Kanonen, Fonden Orpigaq
Louise Eltved Krogsgård, udviklingskonsulent
Brønderslev Bibliotek, leder, Brønderslev Forfatterskole
