Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Blev indført i oktober: Så mange køretøjer overholder ikke reglerne om miljøzoner i dag

Kommunalt

09/08/2024 12:37

J. Bøgen

Det kan man vist roligt kalde et mærkbart fald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Antallet af biler uden partikelfilter faldt fra 2.500 til 800 daglige køretøjer i miljøzonerne op til den 1. oktober 2023, hvor reglerne trådte i kraft.

Ved indgangen til 2024 var der tale om blot 300 køretøjer om dagen, som ikke overholdt reglerne for miljøzonerne

Det viser en ny rapport om effekterne af miljøzonerne, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet for Miljøstyrelsen.

Da der kan være tale om flerregistreringer af samme køretøj, som passerer flere kontrolposter inden for en miljøzone, samt visse køretøjer er undtaget, er antallet af køretøjer, som ikke opfylder reglerne dog endnu mindre.

Københavns, Frederiksbergs, Aarhus’, Odenses og Aalborgs kommunalbestyrelser har alle besluttet, at dieselpersonbiler skal have partikelfilter eller mindst opfylde Euronorm 5-standarden for at kunne køre lovligt i miljøzonerne pr. 1. oktober 2024.

Over 100 millioner fotos af biler

Forskerne bag rapporten har brugt data fra nummerplader, indsamlet via både faste og mobile kameraer, til at analysere trafikkens sammensætning og mængde i miljøzonerne.

Fra 4. maj 2023 til 3. maj 2024 blev der registreret ca. 105,5 millioner observationer i form af fotos fra trafikovervågningen.

Resultaterne af en samkøring af data fra nummerpladefotografering og Motorstyrelsen præsenteres i rapporten. Dataene, leveret af Sund & Bælt, er blevet brugt til at estimere effekten af miljøzonekravene for udledning af forurenende stoffer fra dieselpersonbilerne, for luftkvaliteten samt helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger.

Nummerpladedata med oplysninger fra Motorregisteret fra Sund & Bælt er anonymiseret, således at nummerpladen ikke kan identificeres i rapporten.

DCE's beregninger i rapporten viser, at de nye miljøzonekrav vil føre til en reduktion i NOx-emissionerne på 4% og i partikeludledning på 36% på Jagtvej i København. Jagtvej repræsenterer ifølge rapporten en typisk trafikeret bygade i en miljøzone, og tilsvarende resultater ses også for 99 undersøgte gader i København. Dette fører også til en mindre forbedring af luftkvaliteten.

Zoneeffekter på økonomi og sundhed

På landsplan vurderer forskerne bag rapporten, at de skærpede miljøzonekrav vil medføre en samlet økonomisk gevinst for samfundet på ca. 10 millioner kroner i 2024 i form af sparede samfundsmæssige omkostninger relateret til sparede helbredseffekter.

Dette svarer til omkring 0-1 forhindret for tidligt dødsfald samt reduceret sygelighed. Effekten af miljøzonekravene mindskes med tiden i takt med at flere dieselpersonbiler opfylder kravene på grund af. den løbende udskiftning af bilparken. Tages der hensyn til dette forventes på længere sigt, at den akkumulerede effekt  er cirka 56 millioner kroner frem til 2035, svarende til 2-3 undgåede for tidlige dødsfald.

Læs rapporten ”Evaluering af skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler” her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.