2022 var et dyrt år, og hvis du som bilist har parkeret en del i byerne rundt om i Danmark, er der en god chance for, at det også har kunnet mærkes på din økonomi.
For sidste år rundede nemlig en markant milepæl for kommunerne, når man kigger på, hvad kommunerne har fået ind i form af betalingsparkering, beboerlivenser og parkeringsafgifter.
Intet mindre end 1.042.861.130 kroner røg i kommunekasserne. Af disse kom de 755 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, og de resterende 287 millioner kroner kom fra parkeringsafgifter.
Det fremgår af FDM’s parkeringsundersøgelse, som de laver hvert år.
Voldsom stigning
FDM begyndte at holde nærmere øje med kommunernes p-indtagter tilbage i 2014, og siden da er der kommet en tydelig tendens frem.
Kommunernes-indtægter er nemlig steget mere end 30 procent siden 2014 - eller cirka 257 millioner kroner i tørre tal.
“Kommunernes p-indtægter er kun gået én vej, og det er op. Så det har kun været et spørgsmål om tid, før de ville runde en milliard kroner. Det er rasende mange penge”, udtaler Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.
Til trods for de mange penge og den vilde stigning i indtægterne, så er der generelt set ikke blevet investeret tilsvarende i parkeringsfaciliteter.
I den danske hovedstad er der flere kvarterer, hvor der udstedes flere beboerlicenser, end der er p-pladser til rådighed.
Der er også i hovedstaden, at p-indtægterne er størst, og herfra kommer hele 650 millioner af samtlige indtægter i 2022.
Ryger videre til statskassen
For at kommunerne ikke blot skruer op for priserne og skaber et stort overskud på parkering, er der desuden en regel om, at de kan blive modregnet i det bloktilskud, de modtager fra staten.
Helt præcist er der et loft over kommunernes p-indtægter på 320 kr. pr. indbygger.
Det betyder, at to kommuner de seneste fire år har skullet betale p-penge til staten: København og Frederiksberg med henholdsvis ca. 275 mio. kr. og ca. 26 mio. kr.
"Senest har Bornholms Regionskommune måttet skrotte en p-plan, fordi argumentet var at få et provenu. Men modregningen er netop indført, for at det ikke skal ske, så man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om den er skruet rigtigt sammen, når kun to kommuner skal give penge til staten," siger Dennis Lange.
