Børnehaveklassen eller 0. klasse?
I alt fald markerer det første år et afgørende overgangsled i et barns uddannelsesrejse.
Klassen fungerer som brobygningen mellem den frie leg i børnehaven og det mere strukturerede skolemiljø i de efterfølgende skoleår.
Det er i børnehaveklassen, at børnene for første gang møder en dagligdag præget af skolerutiner, men hvor der stadig er stor fokus på legens betydning for læring og social udvikling.
Det første år i skolesystemet er designet til at styrke børnenes sociale kompetencer, læringsevner og nysgerrighed på en måde, der bygger bro mellem trygge, velkendte rammer og nye akademiske udfordringer.
Men netop derfor er det vigtigt at vide hvad der er den rigtige betegnelse at bruge.
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har derfor truffet en endelig beslutningen om hvad det første trin skal kaldes.
Og resultatet: Børnhaveklasse.
En overgangsfase
Mette Schmidt Olsen, som er formand for Skoleudvalget, forklarer beslutningen:
"Ved konsekvent at anvende betegnelsen 'børnehaveklasse', ønsker vi at understrege, at skolens første år fungerer som en overgangsfase for børnene, en tid hvor de skal vænne sig til skolelivet.
Selvom børnene i børnehaven begynder at forberede sig på skolestarten, er der ingen forventninger om, at de umiddelbart skal kunne agere som fuldbårne skoleelever fra dag ét.
Vores fokus ligger tungt på trivsel både i daginstitutioner og skoler, og vi er bevidste om, at presset på børn ofte stammer fra både deres egne og omgivelsernes forventninger om at skulle præstere. Det ønsker vi at gøre op med, og at ændre navnet til 'børnehaveklasse' er et skridt på vejen."
Bodil Kornbek, der er næstformand for Skoleudvalget, tilføjer: "Med denne beslutning håber vi at kunne sende et klart signal om, at der er en naturlig sammenhæng mellem børnehave og skole.
Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene kan lære skolens strukturer, rutiner og sociale kultur at kende.
Leg bliver i den forbindelse en central del af undervisningen, hvor vi vægter legens egen værdi og muligheden for læring gennem leg og andre aktiviteter."
Reducer presset gennem sprogbrugen
Mette Schmidt Olsen påpeger også, hvordan sprogbrugen i kommunen kan påvirke forventningerne til det første skoleår:
"Ved at ændre vores kommunikationsmåde håber vi at kunne justere forventningerne til skolelivets start og dermed lette noget af byrden fra de små skuldre."
"Det allervigtigste er dog, at vi er opmærksomme på og forstår børnenes behov og trivsel.
Vores mål er, at alle børn oplever en rolig og tryg start på skolelivet," afslutter Bodil Kornbek.
