Kommuner forsøger nye veje: Fra modstands- til medspilsdemokrati

Velfærd

19/11/2016 15:49

Nick Allentoft

Flere kommuner forsøger sammen med to professorer at skabe nye rammer for lokaldemokratiet. Tilgangen ændrer på lokalpolitikernes arbejdsvilkår. Til det bedre, argumenterer Jacob Torfing og Eva Sørensen.
Mange kommuner arbejder målrettet på at ændre politiske organiserings- og arbejdsformer med henblik på at skaber bedre rammer for samskabt politik. Hermed ændres det lokale demokrati fra et modstands- til et medspilsdemokrati, hvor politikere, borgere og private interessenter arbejder tæt og konstruktivt sammen om at løse de komplekse problemer, som kommunerne står overfor.   Behov for politisk ledelse Samfundet står overfor for en lang række store og komplekse problemer i form af integration af flygtninge, lokal klimatilpasning, unge med angstproblemer, ulige adgang til sundhed, trafikal trængsel i de store byer og behov for øget vækst i udkantsområderne. Det er alt sammen problemer, som kalder på politisk ledelse. Politisk ledelse der kan definere problemer og udfordringer, give retning og bidrage til problemløsningen, og mobilisere støtte og opbakning til gennemførelse af nye og vovede løsninger.  

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

 

Behovet for politisk ledelse matches imidlertid ikke fuldt ud af de lokale forhold i de danske kommuner. Organiseringen af det politiske arbejde betyder mange steder, at kommunalpolitikerne bruger hovedparten af deres tid på sagsbehandling i stående udvalg, behandling af klager og henvendelser fra borgerne, implementering af ny national lovgivning, og stillingtagen til den stadige strøm af strategi- og handlingsplaner fra deres dygtige og kompetente direktioner. Politikerne ender således ofte med at handle reaktivt på andres initiativer fremfor at handle proaktivt i forhold til deres egne og lokalsamfundets politiske dagsordener.

 

LÆS mere om samskabelse

  Når politikerne endelig bringes i situationer, hvor de har tid og mulighed for at udvikle nye politiske løsninger, så mangler de ofte input i form af erfaringer, viden, ideer og vurderinger, som kan kvalificere og inspirere deres politiske diskussioner. Kontakten til borgere, foreninger, virksomheder og andre lokale interessenter varetages nemlig ofte af administrationen, som agerer som ’gatekeepere’ i forhold til politikerne.   Administrationen arbejder således meget mere ud af huset end politikerne, som ofte kun kommer ud af byrådssalen og udvalgslokalet, når der afholdes borgermøder eller institutionsbesøg.   Mismatch Der er med andre ord et mismatch mellem behovet for en styrkelse af kommunalpolitikernes politiske lederskab, og den måde kommunalpolitikernes politiske arbejde er organiseret. Der er derfor god grund til at forsøge at udvikle og afprøve nye politiske organiserings- og arbejdsformer, der giver politikerne tid og rum til at lave politikudvikling sammen med borgere, lokale virksomheder og foreninger, samt relevante medarbejdere fra administrationen, som på hver deres måde kan berige udviklingen af ny politik.    LÆS OGSÅ serien de politiske innovatører   Flere danske kommuner arbejder for tiden ihærdigt på at skabe betingelser for samskabt politik. I Gentofte Kommune har man reduceret arbejdet i de stående udvalg og i stedet nedsat 8 opgaveudvalg, hvor der typisk er 5 politikere og 10 borgere, som samarbejder om at løse kommunens største udfordringer. I Skanderborg og Holbæk er der lignende forsøg på at skabe øget samspil mellem politikere og borgere.   Samskabt politik Bestræbelsen på at udvikle nye politiske organiserings- og arbejdsformer bunder et langt stykke hen ad vejen i kommunalpolitikernes utilfredshed med både deres traditionelle rolle som autoritative regelfastsættere, som ofte ende i detailstyring, og deres nye rolle som mål- og rammefastsættere, der ofte bliver meget abstrakt og DJØF-agtig. I modsætning hertil giver samskabt politikudvikling dem mulighed for at sætte fokus på de politiske dagsordener, som de selv brænder for, og som måske i sin tid fik dem til at gå ind i politik.  

 

Samskabt politikudvikling tilfører politikerne ny viden og nye ideer, og øger samtidig deres politiske handlekraft, i og med at borgernes og lokalsamfundets ressourcer mobiliseres og der skabes et bredt ejerskab til nye løsninger.

De lokale forsøg på at ændre politiske organiserings- og arbejdsformer med henblik på at fremme samskabt politik skaber nye fora, hvor politikerne kan sætte den politiske dagsorden og selv være med til at udvikle nye politiske løsninger fremfor blot at vælge mellem løsninger formuleret af embedsværket eller foreslået af stærke interessegrupper.   Borgere, foreninger og lokale interessenter involveres aktivt i udviklingen af problemforståelsen, designet af nye løsninger og implementeringen af disse. Det sker i ud fra en grundlæggende erkendelse af, at der i det moderne, komplekse og fragmenterede samfund ikke er nogen enkelt aktør, der har den fornødne viden og de nødvendige ressourcer til at løse de problemer, som vi står overfor.    Udvikling af det lokale demokrati Forsøgene på at fremme samskabt politikudvikling i kommunerne søger imidlertid ikke at underminere det repræsentative demokrati ved at lade andre end de folkevalgte politikere træffe de afgørende politiske beslutninger. I sidste ende er det stadig kommunalbestyrelsen, som træffer og står til ansvar for de politiske beslutninger, men beslutningerne hviler på et kvalificeret, velinformeret og politisk afstemt grundlag, der er tilvejebragt gennem dialog med relevante og berørte parter. Dialogen bidrager både til at skabe demokratisk legitimitet i kraft af den brede inddragelse og tætte dialog med lokalsamfundet og til at skabe nye og bedre løsninger, der virker i praksis, og gennemføres i samarbejde med aktive medborgere.   LÆS OGSÅ: Professorer vil skabe ny bevægelse   Samskabt politik ændrer imidlertid forståelsen af det demokratiske mandat, som borgerne giver politikerne på valgdagen. Det demokratisk mandat kan ikke længere forstås som retten til at styre på borgernes vegne frem til næste valgdag, men handler i højere grad om retten til at træffe politiske beslutninger på baggrund af en løbende dialog med befolkningen.  

 

Samskabt politik ændrer også opfattelsen af borgernes deltagelse. Borgerdeltagelse har i mange år været opfattet som et spørgsmål om at give borgerne demokratisk indflydelse på visse beslutninger, fordi det er godt for demokratiet, at de har sådan en indflydelse. Samskabt politik ændrer imidlertid perspektivet på borgerdeltagelse ved i højere grad at se borgernes aktive deltagelse som et middel til at styrke politikernes politiske lederskab af det lokale fælleskab. Vi går således fra det gamle ’modstandsdemokrat’, hvor borgernes rolle var at kritisere og opponere mod de politiske beslutninger gennem lokalplanshøringer, brugerbestyrelser og borgermøder, til et ’medspilsdemokrati’, hvor borgerne gennem en kritisk dialog med politikerne er med til at forme det lokalsamfundets udvikling. Medspilsdemokratiet trækker på borgernes erfaringer, ideer og vurderinger og giver samtidig borgerne ansvar for lokalsamfundets udvikling.

Både politikere og borgere er vindere i det nye medspilsdemokrati. Politikernes handlekraft og legitimitet forsøges og samtidig får borgerne mulighed for at præge samfundsudviklingen.   Nationalt netværk for samskabt politik Vi har sammen med 12 kommuner etableret et landsdækkende netværk for udvikling af nye politiske organiserings- og arbejdsformer. Formålet er at udveksle erfaringer og diskutere de udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til de nye borger, politiker og administratorroller. Et nyt Dansk-Norsk forskningsprojekt vil lave en systematisk opsamling af erfaringerne med samskabt politik i danske kommuner.   Kommuner, der arbejder med udviklingen af nye arenaer for samskat politik, eller andre tiltag der sigter mod at styrke kommunalpolitikernes politiske ledelse, er velkomne til at kontakte os på [email protected] eller [email protected].    

Mest Læste

Annonce