Rasmus Byskov Nielsen blev i oktober 2006 uddannet som cand. scient.pol. fra Aarhus Universitet. Efter jobs som fuldmægtig i Århus Kommune og senere i Region Midtjylland blev han i februar 2009 ansat som udviklingskonsulent i Udvikling og Strategi i Holstebro Kommune, hvor han altså nu er teamleder. Afdelingen understøtter flere eksterne og interne udviklingsprojekter. Et eksempel er udviklingen af det nye Center for Sundhed i Holstebro.
Rasmus Byskov-Nielsen afløser Dorte-Pia Ravnsbæk i stillingen som teamleder i Udvikling og Strategi. Dorte-Pia Ravnsbæk har nu egen konsulentvirksomhed og arbejder som en af kommunens konsulenter i planlægningen af Spejdernes Lejr 2012. Efter lejren fortsætter hun som konsulent i egen virksomhed.