Prisen overrækkes af Borgmester Anker Boye ved Odense Brandvæsens nytårsparole d. 5. januar 2013 kl. 12:00.
Kwintet Kansas A/S er omfattet af bestemmelserne i De tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder.
Firma uddanner egne røgdykkere
Kwintet Kansas A/S opfylder disse krav og hæver endvidere overlæggeren idet virksomheden har valgt ikke alene at opfylde myndighedernes krav, men yderligere at investere i brandsikkerheden vha. uddanne egne hjælperøgdykkere.
Dette, samt virksomhedens vilje til samarbejde med Brandvæsnet, viser, at Kwintet Kansas A/S til fulde påtager sig ansvaret for, på betryggende vis, at drive virksomhed i Odense Kommune.
Odense Kommune og Odense Brandvæsen bifalder, med denne pris, Kwintet Kansas A/S beslutning, og ønsker hermed virksomheden held og lykke.