Kunstig intelligens: I oktober 2017 opnåede Sophia fuldt statsborgerskab i Saudi Arabien. Umiddelbart lyder det ikke så bemærkelsesværdigt, hvis ikke det var fordi, "hun" er en robot. Dermed er hun også et interessant eksempel på, hvordan teknologien hele tiden udvikler sig og ændrer vores samfund.
For evangelist og CTO Christoffer Mc Carthy Mors, VENZO.nxt, er der i hvert fald ingen tvivl om, at de kunstige intelligenser haster ind i vores hverdag og i løbet af få årtier vil forandre verden, som vi kender den.
- I USA vurderer man, at der allerede i 2021 vil være mere end fire millioner robotter, der udfører administrativt arbejde. Og det er vel at mærke robotter, der evner at løse flere menneskers arbejde, idet de med glæde arbejder 24/7, ikke holder ferie og aldrig deltager i arbejdskonflikter.
Så mindst seks procent af alle jobs forsvinder i de nærmeste år over til intelligente agenter og robotter. Og når det er sket, vil det hele accelerere med en enorm fart, vurderer Christoffer Mors, som dog også mener, at udviklingen har sine positive sider:
- En række sektorer som transport, logistik, kundeservice, økonomi og administrativt kontorarbejde vil forsvinde globalt. Til gengæld får vi et mere effektivt og sikkert samfund, lavere priser og flere penge i omløb, og det rejser så igen en række spørgsmål, som skal besvares, nemlig om der bliver behov for robotbeskatning og borgerløn?
Tre slags kunstig intelligens
Kunstig intelligens kan i dag groft sagt inddeles i tre former:
- ANI – Artificial Narrow Intelligence
- AGI – Artificial Generel Intelligence
- ASI – Artificial Super Intelligence.
- Det, vi i dag taler om som kunstig intelligens, er ofte ANI – det vil sige fx RPA-robotter, algoritmer og softwarerobotter, som er i stand til at udføre simple opgaver hurtigere og bedre end mennesket. Allerede nu er de på de snævre områder, hvor de er trænet af mennesker, mere intelligente end mennesket. Det gælder fx specifikke opgaver som bogføring, sår-analyse eller analyse af store mængder juridiske data. Men teknisk set befinder vi os stadig på regnorme-stadiet i forhold til egentlig kunstig intelligens, mener Christoffer Mors.
Læs også: Overgangen fra medarbejder til robot er i fuld gang
Når man taler om AGI, taler man derimod om intelligens på niveau med mennesket – altså systemer og robotter, der kan løse opgaver som os og interagere med os. Det niveau ligger stadig et stykke ude i fremtiden, mener Mors:
- Men i 1999 mente en gruppe af verdens førende forskere, at vi ville nå AGI om 500 år. I 2016 mente de samme forskere, at vi ville nå det stade om 45 år. Samtidig mener mange, at vi omkring 2020-2023 vil kunne erhverve en computer med lige så megen computerkraft som den menneskelige hjerne for 1.000 dollar. Det ville betyde, at vi omkring år 2043 – i min levetid – vil opleve kunstig intelligens på niveau med den menneskelige hjerne, siger Christoffer Mors og peger på, at det vil være det egentlige startskud på ASI:
- Når vi har lært at bruge de stærke computere med det rette software, vil udviklingen gå virkelig stærkt. På et tidspunkt vil vi nå et niveau, hvor en teknologisk hjælper overgår vores egen intelligens, altså en ASI. Herefter vil vores intelligens af computeren blive opfattet som værende på niveau med en regnorm, og vi vil slet ikke kunne forstå den form for intelligens med vores begrænsede hjerne, mener Christoffer Mors og kalder det for det farligste tidspunkt i menneskehedens historie:
- For enten vil de superintelligente computere løse alle menneskeskabte problemer for os, så vi får et fantastisk liv, eller også risikerer vi at blive udslettet som race af de samme computere som en logisk konsekvens af, at vi selv er årsag til udviklingen. Hvornår vi når dertil, er naturligvis svært at sige, men måske så tidligt som i 2090. Derfor kan jeg personligt også mene, at vi undervurderer de udfordringer, som kunstig intelligens medfører.
Vi burde være meget mere opmærksomme på at få sat rammer og få etableret internationale aftaler om brug af kunstig intelligens, inden det er for sent, siger evangelist og CTO Christoffer Mc Carthy Mors, VENZO.nxt:
- Klimaforandringer, migration og andet fylder meget på den politiske agenda, men for mig at se overgår udfordringerne ved AI eller kunstig intelligens langt disse problemer. Vi burde være meget mere opmærksomme på at få sat rammer og få etableret internationale aftaler om brug af kunstig intelligens, inden det er for sent, tilføjer evangelist og CTO Christoffer Mc Carthy Mors, VENZO.nxt.
Desværre, vi har ingen ægte kunstig intelligens på hylderne i denne uge, men læs mere om vores muligheder inden for avanceret business intelligence (BI).
