Ledelseskommission må få ledelse til at få styr på styringen

Ledelse

26/02/2017 10:10

Henrik Hjortdal

Ledelseskommissionen ønskes velkommen af mange, men der er bange anelser. Vil kommissionen få lov til at tænke langt nok og dybt nok? Kan vi forvente en hovedrengøring af det morads af styring, der er vokset frem, spørger Mogens Hegnsvad.

Det er slet ikke ledelse der ligger på tungen som det første ønske. Det er bedre vilkår for ledelse, og det handler om at få hældt meget af styringen ned af brædtet for at kunne tænke og opbygge nyt. 

Vær med i Ledelsesavisen

I samarbejde med Forum for fremtidens offentlige ledelse & styring udgiver Mediehuset DenOffentlige Ledelsesavisen.

Læs Ledelsesavisen #2 lige her

Ledelsesavisen #3 er her

Ledelsesavisen #4 finder du her.

Læs avisen online her, og vil du bidrage med værdifuld viden og konstruktive historier, så bliv udgiver på DenOffentlige.

 

Flere indlæg om ønsker til den kommende kommission er at læse her på DenOffentlige, hvor bl.a. Hildebrandt, Klaudi, Sorgenfrey, Kristiansen og kommunaldirektørernes formand, Henrik Kolind, har bidrager. I januar havde Forum et velbesøgt debatmøde med Adam Wolf fra Danske Regioner, Else Sommer fra Magistrene samt forskeren Lene Holm Pedersen debattere styring og ledelse efter NPM. Jeg forsøger her at læse og lytte på tværs af indlæggene. Kan vi blive enige om noget som helst ?

Behovet er åbenlyst

Det er meget tydeligt, at den linje de offentlige arbejdsgivere slog ind på fra 2008 og frem til i dag må kasseres. Mantraer om at lederne skal tage ledelse på sig, bruge sit ledelsesrum og lignende snak, giver ikke mening uden at skabe helt nye vilkår for ledelse og styring.

Fundamental viden fra organisationsteori og -forskning er gået tabt - især at der må være balance mellem central og decentral styring. Pyramiderne er for store og for stejle. På hvert niveau skal ledere have noget at arbejde med, for at den lokale ledelse overhovedet har mulighed for at lede, at motivere, at skabe retning så man lokalt kan tilpasse målsætninger til den lokale kontekst. Det har lederne dog i mindre og mindre grad som følge af ekstrem styring.

Det er derfor også nødvendigt med en erkendelse: Styringen er kørt fast. Der er brug for en hovedrengøring.

Hold fast i dyderne fra NPM

Går man ind på den tankegang når man også den overraskende indsigt, at NPM også signalerede nogle dyder man bør genfinde. Professionel og god ledelse skal ske på et grundlag af delegation og lokalt råderum. Den offentlige sektor er uhyre forskellig og kompleks, kernedriften er lige så forskellig og kræver lokal tilrettelæggelse og mening.

Mens vi venter på Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

 

 

Alle er tilsyneladende enige om, at "tale ledelse op". Man kan bare ikke få helt fat på hvorfor det så er så svært. Det må være en central opgave for en kommende ledelseskommission at søge disse erkendelser.

Optimismen forsvandt 

Kvalitetsreformen (2007) rummede meget optimisme, som man svært finder i dag.

Vi fik et løft i offentlige lederes kompetence med nye uddannelser og store investeringer i netop uddannelse. Men vi fik ikke fat på hvad vilkårene så skal være.

Der blev lavet kodeks for offentlige værdier og ledere, og de var såmænd hver for sig gode nok. Lad endelig være med at starte helt forfra på det, men find dem frem. Problemet var og er, at man tænker i adskilte felter. Der tænkes og tales om kontraktstyring, udlicitering, økonomistyring, motivation af medarbejdere mm. - og ved siden af det (afkoblet) taler man ledelse. Det hænger bare ikke sammen, og det kommer heller ikke til det hvis man bliver i de adskilte spor.

Lederens i spændingsfelterne

Josefsen fremhæver det personlige lederskab, og at den offentlige leder må agere fyrtårn for medarbejderne. Kim Kristensen tænker i samme retning, og er på en god måde præget af sine erfaringer fra et krævende dagligt arbejdsmiljø.

Josefsen siger også, at der må være en tydelig adskillelse mellem "leadership, management og styring". Det ses meget ofte hos ledere med erfaring fra det private erhvervsliv, at de undrer sig over hvor lidt vægt ledelse og det personlige lederskab har i den offentlige sektor. Det lyder besnærende at tage fat her, men undervurderer, at den offentlige sektor har politisk ledelse, der forbeholder sig at blande sig i hvad som helst og nårsomhelst. Sjovt nok var det også den oprindelige NPM anbefaling, at adskille det politiske og det man kaldte "professionel ledelse".

Den helt centrale opgave for en ledelseskommission må således være, at finde en model for den offentlige sektor, der kan koble styring og ledelse. Jeg tror det er den allersværeste udfordring overhovedet. Kommunaldirektørernes formand Henrik Kolind siger det i sit indlæg, og han og Sorgenfrey har et begge øje for at den største udfordring er den dårlige styringskultur, der er fulgt med NPM.

Generationsprojektet

Når derfor alle fire nævnte skribenter peger på "at slippe lederne fri" og har formuleringer om "engagement og arbejdsglæde" er jeg bange for at det blot er idealer i en boble alle kan være enige i. Vi kan ønske os at havne der, men må begynde et andet sted, og måske derfor er der netop tale om et generationsprojekt, som Kim Kristensen er inde på.

Mere nøgternt skal arbejde med styring, ledelse og motivation hænge sammen. Lederen skal have mulighed for at skabe lokale udgave i den offentlige sektors kompleksitet og de offentlige opgavers forskellighed. Heri ligger et mål, der muliggør at både ledere, medarbejdere og borgere kan få bedre vilkår.

For så kommer engagementet.
 

Mest Læste

Annonce