Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

TV 2 meldt til politiet for at bryde navneforbud

Medier

02/12/2024 10:33

J. Bøgen

Det skulle være sket i 2023 i forbindelse med flere artikler og en dokumentarserie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TV 2 er blevet meldt til politiet for at bryde et navneforbud.

Det fortæller forsvarsadvokat Anders Schønnemann i DR-programmet Tabloid.

Han mener nemlig, at TV 2 har brudt navneforbuddet for en klient, Schønnemann er beskikket forsvarer for.

Adskillige artikler og en dokumentarserie

Personen, som er beskyttet af navneforbuddet, blev i 2020 sigtet i en stor narkosag, og her valgte retten altså at nedlægge navneforbud i sagen.

Tre år senere, altså i 2023, bragte TV 2 imidlertid flere artikler på tv2.dk samt en dokumentarserie, hvor personenens navn og billede fremgik.

Alle de involverede i sagten blev dømt i byretten, og flere er siden blevet dømt i landsretten. Men ifølge Anders Schønnemann er hans klient fortsat kun sigtet i sagen, da han tog til udlandet inden anholdelsen.

Derfor gælder navneforbuddet stadig for vedkommende.

Schønnemann kontaktede derfor TV 2 for at bede om dokumentation for, at navneforbuddet for hans klient var blevet ophævet, men det kunne TV 2 ikke fremvise, fortæller Schønnemann i DR-programmet.

Var ikke klar over det

TV 2 har efterfølgende anonymiseret den person, det hele handler om, og bruddet på navneforbuddet bunder i en helt simpel fejl, forklarer redaktionschef i TV 2 Dokumentar, Troels Jørgensen, ifølge fagmediet Journalisten:

For TV 2 vidste nemlig ikke, at navneforbuddet stadig eksisterede.

”Vi har ligesom alle andre medier ikke været klar over, at navneforbuddet eksisterede, og alle sagens parter inklusive anklager, den sigtede og dennes forsvarsadvokat, har alle ageret som om, der ikke var navneforbud i sagen. Formentlig fordi alle havde glemt det,” siger Troels Jørgensen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.