I medierne er der foretaget sammenligninger mellem det nye tal på 51 mia. kr. og de skøn for de offentlige finanser, som blev offentliggjort tilbage i december 2009 – dvs. for mere end et år siden. Dengang var forventningen, at underskuddet ville blive på 94 mia. kr. Det fremføres desuden, at dette gamle skøn har medført, at Danmark er kommet ind i proceduren for uforholdsmæssige underskud.
Det er ikke korrekt. Det er EU's skøn for de offentlige finanser, som ligger til grund for, at Danmark er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. EU ventede underskud, der var på linje med eller større end Finansministeriet i foråret 2010.
Læs notatet "Konsekvenser for Danmarks EU-henstilling
som følge af nye tal for de offentlige finanser i Danmark"
EU forventer på linje med andre institutioner, at underskuddet i Danmark vil være større end 3 pct. af BNP i 2011 og 2012. Proceduren starter fra 2011. Og Danmark kommer først ud af proceduren, når det på baggrund af EU's tal konstateres, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP, og når EU forventer, at underskuddet også fremover vil være under 3 pct. af BNP. Det er ikke situationen i øjeblikket.
Finansministeriets skøn har i hele perioden været på niveau med andre institutioners skøn. Nationalbanken, Vismændene, OECD, EU-kommissionen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har alle forventet underskud som er på linje med Finansministeriets skøn.
Læs notatet "Udviklingen i det offentlige underskud i 2010"
På baggrund af kommissionens egne vurderinger af Danmarks offentlige finanser kom Danmark i juli 2010 ind i EU’s procedure for underskud og modtog derfor en henstilling om at rette op på de store underskud. Regeringen vedtog i kølvandet Genopretningsplanen, der bidrog til at rette op på økonomien med 24 mia. kr.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen peger på, at underskud på 51 mia. kr. i 2010, der vokser til endnu mere i år og i 2012 gør det nødvendigt at fastholde en stram styring af de offentlige udgifter.
- Vi har milliardstore underskud hvert år, og det vil vi fortsætte med, hvis ikke vi fører en ansvarlig økonomisk politik. Realiteten er også, at Danmark er i EU’s procedure for underskud, og vi derfor er forpligtet til at stramme. Det ændrer tallene for 2010 ikke på. Det værste vi kan gøre nu, er at slippe tøjerne og lade økonomien løbe løbsk, som visse synes at foreslå. Vi kan i dag se på Portugal, hvis vi vil kende konsekvenserne af den politik, siger Claus Hjort Frederiksen.
Det mindre underskud i 2010 (end ventet i december 2009) skyldes, at udviklingen i Danmark har været bedre end ventet. Ledigheden er steget mindre end forventet og aktiekurserne er forøget kraftigt gennem 2010. Provenuet fra pensionsafkastskatten var derfor meget større end i et normalår.
- Det er positivt, at vi har fået flere penge ind, fordi aktierne steg voldsomt i 2010, og det er godt, at ledigheden ikke er så høj, som vi frygtede, at den ville blive. Men det meste er engangsindtægter, som vi ikke vil få ind igen i år, hvor underskuddet skønnes at stige til op mod 80 mia. kr. Så det ville være helt uansvarligt at ændre politik på den baggrund nu. Desuden er Genopretningspakken den rigtige vej at gå, fordi den sikrer troværdighed i økonomien og dermed lave renter, siger finansministeren.
FAKTA om underskud:
Når underskuddet i 2010 bliver mindre end ventet i december 2009, så skyldes det grundlæggende, at udviklingen i dansk økonomi har været bedre end ventet.
* For det første er provenuet fra pensionsafkastskatten i 2010 ca. 30 mia. kr. større end skønnet
i december 2009. Provenuet er samtidig mere end 20 mia. kr. større end i et normalår, og vil derfor ikke gentage sig i 2011. Det store provenu skyldes blandt andet meget kraftige stigninger i aktiekurserne gennem 2010, som ikke var budgetteret ind i december 2009.
* For det andet er ledigheden i 2010 næsten 40.000 personer lavere end det, som Finansministeriet regnede med i december 2009. Den registrerede ledighed (nettoledigheden) var ca. 40.000 personer lavere i 2010 end skønnet i december 2009 (114.000 personer mod skønnet 155.000 personer), og beskæftigelsen var lidt større end ventet, hvilket reducerer udgifterne til indkomstoverførsler og øger indtægterne fra personskatter.
* Endelig er de øvrige indtægter opjusteret med 6 mia. kr. blandt andet afledt af et større momsprovenu og selskabsskatteindtægter fra Nordsøaktiviteter.
Om EU’s henstilling til Danmark:
Danmark kan få ophævet henstillingen, hvis (og kun hvis) faktiske EU-tal viser, at underskuddet er bragt ned under 3 pct. af BNP inden for fristen, og hvis Kommissionens prognose peger på, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.
Læs notatet "Udviklingen i det offentlige underskud i 2010"
