ABT-fonden skifter navn.

Velfærd

14/12/2011 14:22

Nick Allentoft

Regeringen har besluttet, at ABT-fonden skifter navn til Fonden for Velfærdsteknologi i forbindelse med finansloven for 2012.

Regeringen vil arbejde for større udbredelse af velafprøvede løsninger, som har dokumenteret effekt. Løsningerne skal bidrage til højere effektivitet i en tid, hvor færre skal forsørge flere. Konkret har regeringen planer om at udarbejde en digitaliseringsreform for de store velfærdsområder, hvilket for alvor vil sætte skub på udbredelsen af velfærdsteknologi. Reformen vil bl.a. blive finansieret af fondens indeværende midler, derfor udmøntes der indtil videre ikke penge til nye projekter.

Regeringen vil i første omgang som led i økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2012 afsætte 80 mio. kr. til udbredelse af digital sårbehandling og velfungerende telemedicinske løsninger, som sikrer en mere sammenhængende behandlingsindsats på tværs af afstande, øger kvaliteten i behandlingen og samtidig frigøre ressourcer til den borgernære indsats. Allerede i starten af 2012 sættes der gang i et tværsektorielt projekt, hvor omkring 2000 patienter fordelt på fem patientgrupper skal deltage i den største demonstration af telemedicin nogensinde i Danmark.

Alle ansøgere i ABT-fondens igangværende ansøgningsrunder har modtaget afslag (forårs- og efterårsrunde i 2011). Fonden for Velfærdsteknologi vil videreføre alle projekter, som allerede har fået tilskud, med henblik på at samle veldokumenterede erfaringer om, hvordan velfærdsteknologi kan forny og effektivisere den offentlige service.

Mest Læste

Annonce