Per Udesen til Furesø

31/03/2011 11:44

Furesø Kommune

Per Udesen kommer fra en stilling som skolechef i Gladsaxe Kommune, hvor han har været siden 2005. Før da har han været Børne- og Kulturchef i Haslev Kommune, viceskoleinspektør i Gundsø Kommune og lærer i Greve Kommune.

Per Udesen tiltræder 1. maj, hvor han kommer til Furesø med en stærk faglig og ledelsesmæssig ballast inden for planlægning, økonomistyring, personaleledel-se, faglig og organisatorisk udvikling og betjening af det politiske system.

”Vi har søgt en person med ledelsesmæssig gennemslagskraft, økonomisk ind-sigt og fagligt engagement. Dét har vi fået med Per Udesen, og vi glæder os til at få hans erfaringer i spil i det videre arbejde med at styrke og udvikle dagtil-buds- og skoleområdet i Furesø Kommune,” siger direktør for Børn og Unge, Vini Lindhardt.

En aktiv chef
I 2004 afsluttede Per Udesen en masteruddannelse i offentlig ledelse på Roskil-de Universitetscenter. I en lang årrække har han desuden været aktiv som bl.a. formand for skolecheferne i Region Hovedstaden og som bestyrelsesmedlem i Børne- og Kulturchefforeningen. P.t. er han medlem af bestyrelsen for SFO-tænketank Danmark.

Per Udesen bor i Roskilde med sin kone. Sammen har de to voksne børn.
 

Mest Læste

Annonce