Ny Zornig-dokumentar om svær social fornyelse

Politik

06/01/2014 10:27

Mikael Lindholm

DRs nye dokumentar ”Zornigs kamp” tager seerne med bag kulisserne og viser, hvor vanskeligt social fornyelse er i kommunerne.

Ideen var ellers enkel. ”Giv mig ti socialt udsatte familier, og så skal jeg vise, hvordan man får dem på benene,” sagde Lisbeth Zornig Andersen i radioavisen en dag i oktober 2012. Flere kommuner henvendte sig efter indslaget. Og Projekt Udsatte Familier med en helt ny tilgang til socialt udsatte familier blev sat i udvikling i regi af den sociale tænketank SIF.

Mere end 40 eksperter og brugere på socialområdet udviklede i månederne efter en model for, hvordan socialt udsatte familier kunne hjælpes på benene med en radikalt anderledes tilgang, end kommunerne anvender i dag.

Krumtappen i den nye tilgang er, at familierne ikke som i dag selv skal navigere mellem 20-30 sagsbehandlere og stykke en redningsplan sammen for at komme ud af deres livskrise, men derimod få hjælp fra én fast rådgiver i kommunen i form af ”en spillende træner”, der lægger en plan sammen med familien med udgangspunkt i deres egne ønsker og drømme, for så at hjælpe dem med at realisere det – så de ender i arbejde eller uddannelse.

En vigtig forudsætning for modellen er, at rådgiveren både er fagligt og menneskeligt kompetent til den vanskelige ledelsesopgave, et sådant kulturforandringsprojekt er, og at rådgiveren har både beslutningskompetence og budgetansvar til at træffe nødvendige beslutninger. 

”Modellen bliver allerede brugt af Rebild kommune, som efter en meget grov misbrugssag har valgt at gå helt nye veje i bestræbelserne på at hjælpe socialt udsatte familier. Jeg er overbevist om, at vi med denne fremgangsmåde kunne forhindre mange sociale tragedier, som for eksempel Tønder-sagen, hvor datteren her i weekenden trådte frem og fortalte om den misrøgt og det seksuelle misbrug, der foregik, mens en lang række sagsbehandlere intet foretog sig – formentlig, fordi ingen af dem havde det samlede ansvar for familien,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og formand i en sociale tænketank SIF.

Som at slå i en dyne

På trods af gode intentioner måtte Projekt Udsatte Familier lukkes ned efter trekvart år og mange møder senere. Det viste sig ikke at være muligt at få kommunerne til at prøve modellen af.

”Vi måtte skrinlægge projektet. Det var en kæmpe skuffelse. Alle kommuner sagde, at det var helt rigtigt tænkt, faktisk oplagt, men de kunne ikke gennemføre projektet, sådan som tænketankens eksperter og praktikere foreslog. Det var ganske enkelt for vanskeligt med de regler, krav og den politiske kultur, som præger kommunerne,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

DRs dokumentar ”Zornig kamp”, som bliver vist mandag den 6. januar kl. 21:20 på DR2, endte derfor med at vise, hvor vanskelige kår fornyelse har i kommunerne, selv om formålet oprindeligt var at dokumentere, hvordan social innovation med held kan realiseres i det offentlige. 

Socialrådgivernes fallit

 Det er underligt, at socialrådgiverne accepterer den totale fallit for deres eget fag. Lige så stille forsvinder socialrådgiverne ud af kommunerne, forsøger sig i stigende grad som private rådgivere men skaber dermed et marked, som er uden nogen troværdig fremtid.Læs leder her

”Det var som at slå i en dyne. Værst af alt er, at vi ved fra udenlandske erfaringer, at helhedstilgangen med den spillende træner giver resultater. At vi kan få mange voksne på fode og redde mange børn fra en opvækst, hvor de følger i forældrenes fodspor. At vi kan spare mange sociale udgifter, der kan anvendes bedre, for eksempel på mere og bedre forebyggelse,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Svag innovationskultur i det offentlige

Ifølge Mikael Lindholm, partner i Huset Zornig og direktør i den sociale tænketank SIF, illustrerer dokumentaren innovationsudfordringen i det offentlige.

”Det er tydeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at håndtere radikal innovation, hvor man prøver noget helt nyt af på nye måder for at se, hvad det giver. Selv om toplederne i kommunerne vælger at gå ind i projektet, sander processen til, når udvalgsformænd og embedsmænd skal arbejde med nytænkningen. Der er ingen grænser for, hvor mange problemer og barrierer, man kan identificere, mens det kniber med at se mulighederne. En sådan tænkning og kultur er gift for innovation og blokerer for fornyelse,” siger Mikael Lindholm.

Socialrådgiver Sanne Juhler Hansen, som har været leder i Hedensted kommune og deltaget i Projekt Udsatte Familier, beklager den manglende nytænkning.

”Vi har i kommunerne gennem mange år talt om, at der er brug for en forandring i vores arbejde med de mest udsatte børn og deres familier. Efter min vurdering er den største forhindring for innovation på området, at politikere, ledere og ansatte ikke skelner mellem de lettere socialsager og den indsats, de allermest udsatte familier har brug for. En familie med en tung social arv, misbrug, normløshed og massiv omsorgssvigt har brug for kontakt med en rådgiver, som kan motivere, guide og træne forældrene i at samarbejde med systemet og tage imod hjælp, så de kan tage vare på deres børn. Vi har brug for at bryde med dagens kassetænkning og udvikle en socialrådgiverprofil, der har de nødvendige personlige og faglige kompetencer til at tage ledelsen i de svære børnesager,” siger Sanne Juhler Hansen.  

Regeringen tager over

Men selv om Projekt Udsatte Familier mislykkedes, har tænkningen fundet ud til kommunerne ad anden vej. Parallelt med Projekt Udsatte Familier udarbejdede Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye kontanthjælpsreform, hvor et nøgleelement netop er koordinerende sagsbehandlere, ligesom beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har afsat en pulje på 92 millioner kr. til kommuner, der vil indgå i et forsøg med spillende trænere for familierne.

”Vi rådgav styrelsen og ministeriet undervejs. Deres model er stærkt inspireret af vores. Jeg håber, at det af regeringen blåstemplede projekt kan være med til at vise, at helhedstilgangen til socialt udsatte familier er en bedre og mere effektiv måde til at hjælpe familierne på benene,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Mikael Lindholm peger på, at det springende punkt i regeringens forsøg er, om projektet bliver gennemført med udgangspunkt i de socialt udsattes egen virkelighed eller i kommunernes forestillinger.

”Når man ønsker en komplet forandring af menneskers tilværelse er det helt afgørende for succes, at man inddrager borgerne selv i processen og forstår deres virkelighed i dybden. Vi har alt for mange løsninger i dag, der er udtænkt bag skriveborde af nok så dygtige mennesker, der bare ikke har tilstrækkelig forståelse for den virkelighed, de ønsker at forandre. Vi må håbe, at de kommuner, der deltager i regeringens projekt, forstår dette – ellers risikerer vi at ende med et skuffende resultat, som miskrediterer helhedstilgangen med en spillende træner. Det ville være ufatteligt ærgerligt for alle,” siger Mikael Lindholm.

Den sociale tænketank SIF - Social Innovations Forum - udvikler nye metoder til at hjælpe socialt udsatte mennesker mere effektivt. SIF består af 100 tænkere med baggrund i politik, forskning, kunst og praktik. Et andet projekt fra SIF er demokratiprojektet Stemmer på Kanten, der havde til formål at få flere socialt udsatte til stemmeurnerne under kommunalvalget i 2013.

Mest Læste

Annonce