Kommunaldirektør: Inklusion i folkeskolen grebet forkert an

Ledelse

17/02/2012 13:43

Nick Allentoft

Kommunaldirektør i Furesø Kommune og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard, sagde til Berlingske Tidende søndag den 12.februar, at man i hans tid som kommunal chef har håndteret opgaven med at inkludere vanskelige børn i klasserne på 'den feje, ansvarsforflygtigende måde'.

"For at bremse udgifterne til specialundervisning ønskede vi at beholde de urolige elever i klasserne. Vi begyndte helt oppe med den såkaldte Salamanca-erklæring, hvor børns ret til at blive inkluderet er nedfældet. Derfra arbejdede vi med, at skolerne blev belønnet for at rumme urolige elever. Hvad vi aldrig afklarede med ledere, lærere og forældre, var, hvad de egentlig skulle stille op, når et af de urolige børn kastede en hæftemaskine i nakken på en af de stille piger. Skulle de læse op af Salamanca-erklæringen eller hvad?", sagde Klaus Majgaard til Berlingske.

"Vi sendte aben videre ned i systemet på den feje ansvarsforflygtigende måde".

I Berlingske udtalte Klaus Majgaard sig generelt om kommunerne, fastslår han overfor Furesø Avis.

"Udtalelserne til Berlingske blev givet i et interview, hvor jeg fortæller om, hvordan vi i styringen af den offentlige sektor sender dilemmaer fra styringsniveau til styringsniveau. Jeg har selv i en del år arbejdet med at udvikle en større rummelighed og inklusion i skolerne, og jeg kan fra min egen praksis genkende dette mønster - at sende et pres og et dilemma videre. Det er denne selvkritiske refleksion, som jeg lufter i artiklen", skriver Furesø Avis.

Læs Majgaards blog om syv forslag til bedre styringsdialog
Læs artikel på Furesø Avis
Se artikel og debatten på Folkeskolen.dk

Mest Læste

Annonce