Nyvalgte politikere får tilbudt kursus i byrådsarbejde

Politik

30/11/2017 22:00

Mange nye byrådsmedlemmer vælger at få et kursus i det arbejde, der venter dem, når de starter i byrådene.

Tirsdag den 21. november var der kommunalvalg i Danmark. Det betyder, at der kommer mange nye politikere ind i byrådene efter nytår.

Faktisk bliver cirka hvert tredje byrådsmedlem skiftet ud ved kommunalvalget. Derfor bliver cirka 700 politikere tilbudt at komme på kursus i byrådsarbejde.

Politikere skal også lære at blive enige

Alene i Trekantsområdet får 43 nyvalgte politikere tilbudt et kursus på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), som er ejet af KL.

COK på DenOffentlige

COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

Læs mere om COK her. 

Læs mere om at blive redaktør her.

Thomas Nymann er chefkonsulent i KL. Han siger, at de nye politikere gerne vil vide, hvordan de kan få indflydelse. Men de får også øvelser i at blive enige.

- Man er jo som udgangspunkt professionelt uenige. Men så handler det om at få skabt nogle kontruktive løsninger, der i sidste ende er til gavn for borgere og virksomheder, siger han.

Kommunalpolitikere giver gode råd

Politikerne får også besøg af to borgmestre, der fortæller, hvordan man kan arbejde sammen på en god måde. Og de får råd fra kommunalpolitikere, der blev valgt for fire år siden.

Peter Fredensborg er præst i Billund og er valgt ind i byrådet for Venstre. Han skal nu på kursus.

- I første omgang har jeg brug for at få defineret min rolle som lokalpolitiker og finde ud af, hvad jeg har indflydelse på, og hvad der ikke er mit bord, siger han. 

Artiklen har været bragt på dr.dk.

Mest Læste

Annonce