De rige lever ikke SÅ meget længere end de fattige ... men forskellen vokser

Hvor længe kan du forvente at leve? Det er ikke kun interessant for os selv og vores nærmeste, men i særdeleshed også for vores pensionsselskab, for politikerne og for de offentlige kasser, som skal være med til at finansiere vores sundhed, pension og øvrige velfærd – ikke mindst de sidste år af vores tilværelse.   Det er derfor vigtigt, at man præcist kan beregne den forventede levetid for forskellige grupper i samfundet og at de matematiske modeller, som ligger til grund for beregningerne er så realistiske som muligt.   I praksis er folk dog ikke nødvendigvis rige eller fattige hele livet. Faktisk viser registerdata, at halvdelen af de fattige i løbet af en 10-årig periode kommer til at tjene mere og dermed flytter sig ud af de fattigste grupper hvor dødeligheden er højest. Tilsvarende siver halvdelen af de rige ned i grupper med lavere indkomst, og kan forvente at leve kortere end dem, der forbliver rige. 

Disse ”hop” mellem forskellige indkomstgrupper har hidtil ikke været medregnet i levetidsberegningerne, men nu har forskerne Claus Thustrup Kreiner, Torben Heien Nielsen og Benjamin Ly Serena fra Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på Københavns Universitet, udviklet en ny beregningsmetode, som tager højde for denne mobilitet i indkomst.    Hed debat om ulighed i sundhed Forskernes resultater, som netop er offentliggjort i det prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), udfordrer levetidsberegninger, som amerikanske økonomer offentliggjorde i 2016.    De amerikanske beregninger fandt at forskellen mellem levetiden for en rig 40-årig mand og fattig 40-årig var 6,5 år. Forskning, som startede en hed debat om ulighed i sundhed i det amerikanske samfund.   Når de danske forskere nu med den nye metode, der anvender registerdata for hele den danske befolkning i perioden 1983-2013, beregner den forventede levetid, har en 40-årige mand i en af de mest velhavende grupper* udsigt til at leve 77,6 år sammenlignet med 75,2 år for en 40-årig i en lavindkomstgruppe* - en forskel på 2,4 år.    For kvinder i de samme grupper er forskellen 2,2 år - kun omkring det halve af den forskel i forventet levetid, som man kommer frem til, hvis man anvender de amerikanske økonomers beregningsmetode.   -Uligheden i forventet levetid er betydeligt overvurderet, hvis man ikke tager højde for mobilitet i indkomst, sådan som vores beregningsmetode gør, og det kan lede til forkerte konklusioner om, hvad det vil koste de offentlige kasser at finansiere velfærd for befolkningen, siger Ph.d.-forsker Benjamin Ly Serena.   Men forskellen vokser Men hvis den gode nyhed er, at forskellen i forventet levetid mellem rig og fattig alligevel ikke er så stor, så er den dårlige nyhed, at set over de 30 år, som økonomernes dataanalyse dækker, er forskellen vokset betydeligt: Hvor en velhavende 40-årig i 1983 havde udsigt til at leve lidt over halvandet år længere end en jævnaldrende person med lav indkomst, så har den rige i 2013 udsigt til at leve næsten tre-et-halvt år længere.    -Vi kan ikke ud fra vores data forklare årsagen til denne voksende ulighed i levealder, men der er andre undersøgelser, der dokumenterer, at befolkningsgrupper med høj indkomst som regel også har høj uddannelse, og at de grupper har mere gavn af nye sundhedsteknologier og behandlingsmetoder, samt at de i højere grad end lavindkomstgrupper tager imod råd om at spise sundt, motionere og undlade eller begrænse fx røg og alkohol, siger Benjamin Ly Serena.     *DEFINITION AF HØJ- OG LAVINKOMSTGRUPPER Lavindkomstgrupper defineres som percentil 20 og højindkomst som percentil 80, det vil sige, at befolkningen deles i 100 lige store indkomstgrupper, hvor gruppe 1 er den fattigste gruppe og gruppe 100 er den rigeste. Percentil 20 svarer dermed til den 20.-laveste indkomstgruppe og percentil 80 svarer til den 20.-højeste gruppe.     CENTER FOR ECONOMIC BEHAVIOR AND INEQUALITY (CEBI) -etableret september 2017 på Økonomisk Institut, Københavns Universitet - forsker i hvilken rolle menneskelig adfærd spiller i at skabe ulighed i indkomst, formue og sundhed. - centeret er støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Novo Nordisk Fonden