Departementschefer i ministerierne, kommunaldirektører i kommunerne og koncerndirektører i regionerne har fået markante lønstigninger hele vejen gennem krise og sparetider.
De 22 departementchefer er steget 39 procent i løn fra 2006 til 2015 , så de nu får 1.873.150 kr. om året i gennemsnit, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen.
Kommunaldirektører og koncerndirektører har i kølvandet på strukturreformen også oplevet et stort lønhop på henholdsvis 34,2 og 33 procent fra august 2007 til august 2015. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL.
Det skriver Ugebrevet A4.
Formand Dennis Kristensen hos FOA mener at udviklingen er urimelig og udtryk for, at den bedst stillede del af danskerne er ved at stikke af fra resten af samfundet.
- Det bekræfter billedet af, at nogle malker, mens andre har måttet holde igen under den økonomiske krise - ikke mindst i årene 2008 til 2012, hvor den offentlige sektor var hårdt spændt for, siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.
Han peger på, at den nederste fjerdedel af befolkningen samlet set har haft tilbagegang i realindkomsten i samme periode.
Dennis Kristensen får opbakning fra professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, som mener, at de stigende lønninger vidner om en 'selvovervurdering' hos mange offentlige topchefer.
- Det er forargeligt, at dem, der står og messer at der ikke er råd til lønstigninger til almindelige mennesker, giver sig selv endnu højere lønstigninger. Man kan også kalde det ubehøvlet selvbetjening, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.
Han kan ikke se, at topchefernes indsats kan retfærdiggøre en større lønstigning, end den man har set hos almindelige lønmodtagere i de forgange år.
Formanden for Offentlige Chefer hos DJØF, som repræsenterer de offentlige topchefer ved lønforhandlinger med stat, kommuner og regioner, Henning Thiesen, er uenig med Dennis Kristensen og Henning Jørgensen.
- De offentlige arbejdsgivere betaler ikke mere, end de er nødt til at betale. Man må op på et vist lønniveau, hvis man vil have de rigtige mennesker til at drive de store offentlige virksomheder, siger Henning Thiesen.
Som årsag til de store lønstigninger peger han på, at på at de offentlige topchefer de seneste år i stor stil er gået fra at være tjenestemandsansatte til åremåls- og kontraktansatte. De to ansættelsesformer giver et løntillæg på 10 til 25 procent, fordi de er tidsbegrænsede.
Borgmester i Høje Taastrup og formand for Løn- og Personaleudvalget hos KL, Michael Ziegler (K), forklarer, at der i dag er færre chefer i kommunerne, og at chefernes samlede andel af den kommunale lønsum faldet fra 1,7 procent i 2007 til 1,64 procent i 2015. Det viser ifølge Michael Ziegler, at der er blevet slanket på den ledelsesmæssige side i kommunerne.
- Det er til gavn for Dennis Kristensens medlemmer. For det gør, at man kan friholde basispersonalet fra besparelser, når man skal lave budgetterne, siger Michael Ziegler til Ugebrevet A4.
Ifølge Michael Ziegler ville kommunerne løbe en stor risiko, hvis ikke de forsøgte at fastholde de dygtigste topchefer i den offentlige sektor. Han peger på, at det vil gå ud over de almindelige lønmodtagere, hvis budgetterne løber løbsk, fordi man ikke har ansat de mest egnede.
