Lørdag aftens overenskomstaftale på det statslige område blev slutningen på måneders lange forhandlinger.
Forhandlingerne, der til sidst endte i Forligsinstitutionen, har været ualmindeligt lange.
Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
- Det er helt usædvanligt, at vi har haft et så langt og besværligt forløb i den offentlige sektor. For normalt finder parterne hinanden - også uden Forligsinstitutionens indblanding, siger han.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
I Forligsinstitutionen har forligsmand Mette Christensen skullet mægle mellem parterne, der i slutningen af februar ikke kunne blive enige om aftaler for de omkring 745.000 offentligt ansatte.
Ifølge Henning Jørgensen er det i nyere tid kun set i 2002, at forhandlinger er endt i Forligsinstitutionen.
Forhandlingerne har været præget af en såkaldt solidaritetspagt mellem de ansatte på statens, kommunernes og regionernes område, fortæller forskeren.
- Det har selvfølgelig i en periode presset arbejdsgiverne til at give nogle indrømmelser, fordi man ikke kunne sætte en kile ind mellem lønmodtagerne, siger han.
Onsdag indgik regionerne en aftale med en del af lønmodtagergrupperne om en ny overenskomst. Siden faldt aftalen på det kommunale område på plads, så kom en aftale for resten af regionerne og til sidst staten.
Selv om der er landet en aftale på alle områder, mangler der stadig en del detaljer om indholdet.
Overordnet har de offentligt ansatte fået en lønramme på 8,1 procent over tre år og fået en sikring af spisepausen.
Derudover ved vi, at en aftale om lærernes arbejdstidsaftale foreløbig er udskudt, og en undersøgelseskommission nedsættes. Lønmodtagerne har ellers krævet en aftale om arbejdstiden.
Aftalerne skal også til endelig afstemning. På det regionale og kommunale område skal forbundene stemme hver for sig, mens man på det statslige stemmer samlet, fortæller forskeren.
- På det kommunale område stemmer lærerne for sig selv. Der kan jo komme et nej, så vi er ikke sikret mod konflikter endnu. Men vi er nok sikret mod en storkonflikt.
- Jeg tror også, at det er svært at få en nej-kampagne til at få meget vind i sejlene, siger Henning Jørgensen.
Sådan er overenskomstforhandlingerne forløbet
Efter mange måneder - også med natlige forhandlinger - er aftaler på plads for alle offentligt ansatte.Forhandlingerne om nye overenskomster for i omegnen af 745.000 offentligt er de seneste uger foregået i Forligsinstitutionen.
Parterne på det statslige område annoncerede lørdag aften lidt efter klokken 21, at man var blevet enige om en aftale. Dermed blev statens område færdig som det sidste.
Her kan du se en række vigtige datoer i forløbet, der startede i slutningen af 2017, hvor parterne udvekslede deres krav:
- 23. februar bryder de ordinære overenskomstforhandlinger på det statslige område sammen.
- 26. februar følger forhandlingerne på det kommunale område efter og bryder sammen. Det samme sker dagen efter på det regionale område.
- De tre store knaster i forhandlingerne på tværs af områderne er lønrammen, lærernes arbejdstid og spørgsmålet om at sikre den betalte spisepause.
- 1. marts: Med sammenbruddet på alle tre områder træder forligsmand Mette Christensen ind i billedet, da parterne mødes i Forligsinstitutionen for første gang.
Parterne har som udgangspunkt en måned til at nå til enighed, før der udbryder konflikt. Dog kan forligsmanden udsætte konflikten to gange i to uger, hvis hun vurderer, at parterne er tilstrækkeligt tæt på hinanden.
- 2. marts udsender arbejdstagerne de første varsler om strejke. Cirka ti procent af de omtrent 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten er udtaget til strejke.
- 7. marts svarer arbejdsgiverne igen ved at varsle en omfattende lockout af cirka 450.000 offentligt ansatte.
- 28. marts er parterne endnu ikke nået til enighed. Forligsmanden vurderer dog, at de er tæt på hinanden, hvorfor de varslede konflikter bliver udskudt to uger. Forhandlingerne fortsætter på alle områder.
- 18. april: Efter 19 timers uafbrudte forhandlinger i Forligsinstitutionen vælger forligsmand Mette Christensen på ny at udsætte de varslede konflikter i to uger.
- 20.-24. april er der intense og langstrakte forhandlinger - ofte til langt ud på natten.
- 25. april: Natten til onsdag indgår regionerne en aftale med en del af lønmodtagergrupperne om en ny overenskomst. Det er fagforeningerne under hovedorganisationen LO, der har skrevet under, samt Dansk Socialrådgiverforening.
- 26. april fortsætter forhandlingerne på det statslige og kommunale område. Forhandlerne fra staten går hjem ud på natten, mens nogle af de kommunale forhandlere bliver siddende natten over.
- 27. april ved middagstid melder forhandlerne på det kommunale område, at de er blevet enige om en aftale. Den indebærer en lønramme på 8,1 procent over tre år, en sikring af spisepausen.
- Senere på dagen kommer det dog frem, at den ikke indeholder en aftale om lærernes arbejdstid, som ellers har været en stor knast. Der nedsættes i stedet en undersøgelseskommission.
- 28. april omkring klokken tre tidligt om morgenen afslører forhandlerne på det regionale område, at man er blevet enige om en aftale for de resterende regionale område.
Kort efter klokken 21 ender de lange overenskomstforhandlinger med, at forhandlerne på statens område bliver enige om en aftale.
/ritzau/
