Oprør mod styrelse: De dømmer os ud fra papirvirkelighed

Ledelse

14/01/2018 17:09

Nick Allentoft

- Hvis jeg insisterer på, at jeg skal dokumentere på den patient, jeg er i gang med, inden jeg går i gang med den næste patient, og den næste patient ikke kan trække vejret, så bliver han blå i hovedet, og så dør han, mens jeg sidder ved computeren, siger en læge i hård kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed er så aggressiv i jagten på at kunne politianmelde læger, at den gør skade på lægernes evne til at behandle patienterne optimalt. Sådan lyder noget af kritikken fra flere end 5500 læger, der gør oprør mod mod Styrelsen for Patientsikkerhed.  Styrelsen udviser en aggressiv skyldskultur rettet mod enkeltpersoner og mangler helt fokus på de mere overordnede problemer i sundhedsvæsenet, lyder det videre. 

Dens kontrolbesøg handler mere om petitesser end om reelle risikofaktorer, og dens øgede krav til dokumentation er helt ude af trit med virkeligheden på sygehusene, står der blandt andet i det åbne brev.

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Brevet kaldes for en mistillidserklæring. Initiativtager er Kristian Rørbæk Madsen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals intensivafdeling.

Han mener, at styrelsen det seneste år er gået helt over gevind i forhold til politianmeldelser og kontrol af lægerne.

- Styrelsen går nu i sulet på almindelige læger, der bare passer deres arbejde, siger han til Information.

- Vi læger ønsker os også en stærk styrelse, der sikrer patientsikkerheden og er handlekraftig over for de brodne kar. Men problemet er, at man er gået alt for vidt og har indført en individuel bebrejdelseskultur, hvor vi ser politianmeldelser af læger, der har udfyldt en dødsattest fejlagtigt.

Han henviser til, at en klinikchef på Rigshospitalet blev politianmeldt, efter at en dreng døde af meningitis.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, støtter op om kritikken.

- Jeg tager det her brev og de mange underskrifter som et meget alvorligt signal om, at de er frustrerede over det nuværende system, hvor de prioriterer straf og skyld over læring, siger han til Ritzau.

En af de sager, som lægerne er kritiske over for er den såkaldte Svendborgsag.

Her blev en yngre kvindelig læge fra Svendborg Sygehus idømt en bødestraf ved landsretten for at have udvist grov forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en sukkersygepatient, som senere døde. 

Denne sag mener Andreas Rudkjøbing også er kritisabel. Han håber, at erklæringen vil få styrelsen til at ændre praksis.

- Jeg håber på, at det er noget, som gør udtryk på Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi har peget på det overordnede princip om, at der skal være en bedre balance, siger han.

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, beklager, at lægerne føler sig mistænkeliggjort.

Ifølge Information politianmeldte styrelsen sidste år 12 læger for grov forsømmelighed. Det er seks gange så mange, som i årene før.

- Det følger af den nye lovgivning, at vi skulle stramme op på det tidligere virke, derfor er sagsgangene lagt om, og det har betydet, at der er kommet flere politianmeldelser, siger Anne-Marie Vangsted til Information.   Overlæge: Styrelse dømmer os ud fra papirvirkelighed Overlæge på Odense Universitetshospital Kristian Rørbæk Madsen, bakker op om kritikken af styrelsen.   - Som læger skal vi træffe mange hurtige og vanskelige beslutninger efter et lægefagligt skøn. Det kan vi ikke, hvis vi har en styrelse på nakken, der bagefter straffer os hårdt i bagklogskaben og papirvirkelighedens lys, siger han.

Kristian Rørbæk Madsen forklarer, at både han og andre læger ønsker en stærk styrelse, der kan "håndtere de brodne kar":

- Vi ønsker ikke at beskytte det hvide broderskab.   Når overlægen alligevel retter en voldsom kritik af styrelsen, skyldes det, at han savner en styrelse, der fokuserer på at lære af utilsigtede hændelser frem for at straffe læger med retsforfølgelse. Han fremhæver sager om angiveligt fejlagtigt udfyldte dødsattester og mundtlige ordinationer, som eksempler på at styrelsen retsforfølger læger for procedurefejl.
- Jeg er intensivlæge og arbejder med de allersygeste patienter. Hvis jeg insisterer på, at jeg skal dokumentere på den patient, jeg er i gang med, inden jeg går i gang med den næste patient, og den næste patient ikke kan trække vejret, så bliver han blå i hovedet, og så dør han, mens jeg sidder ved computeren.   - Det er det, vi nægter. Men det er konsekvensen af det, man beder os om fra styrelsen, politikere og domstole.   Danske Patienter: Læger kan ikke leve op til reglerne Læger skal leve op til så mange krav om blandt andet dokumentation af patientpleje, at det ikke er muligt at nå, mener formand i patientforeningen Danske Patienter Camilla Hersom. Ifølge hende er reglerne ikke nødvendigvis i overensstemmelse med virkeligheden.   - Der er meget, der tyder på, at vi har nogle regler, der ikke er mulige at efterleve i virkeligheden. Vi skal derfor genbesøge de regler, vi har.   - Vi skal se på, om det er det rette, som vi kræver dokumenteret, og om der er mulighed for at gøre det i praksis. Der skal ikke laves overflødige ting, men man skal heller ikke gå på arbejde og være bange for at blive politianmeldt, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet i oktober 2015. I 2017 anmeldte styrelsen 12 læger til politiet, hvilket er en seksdobling i forhold til året inden. Stigningen kommer efter nogle kritisable sager, heriblandt en sag fra 2016 hvor en psykiater blev politianmeldt mistænkt for at være involveret i alvorlige fejlbehandlinger og op til 65 menneskers død.

Ifølge Camilla Hersom er det vigtigt, at styrelsen kan udpege brodne kar i sundhedsvæsenet. Dog skal den være varsom med politianmeldelser, med mindre der er tale om grove tilfælde, mener hun.   - Jeg vil sige så meget, at jeg tror ikke, at vi højner hverken kvaliteten eller patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen ved at bruge politianmeldelser som et redskab. Det skal være i de særlige tilfælde, hvor der er foregået noget virkelig grelt, siger hun.

Hun vil ikke kommentere på, om det er passende med tolv anmeldelser på ét år, da hun ikke kender de enkelte sager.

Ifølge Camilla Hersom er debatten for unuanceret og bør derfor ikke tages i medierne.   Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i en skriftlig kommentar, at "styrelsen er sat i verden for patienternes skyld". Styrelsen for Patientsikkerhed blev grundlagt i 2015 efter adskillige skandalesager, hvor det kom frem, at tilsynet med læger og sygeplejersker i det daværende Sundhedsstyrelsen i nogen grad var fraværende.

Efterfølgende blev der gennemført en række lovstramninger, der skulle rette op på det mangelfulde tilsyn. 

/ritzau/  

Mest Læste

Annonce