I det hele taget ser vi i Dansk Erhverv nok ret anderledes på lighedsbegrebet, end regeringen gør. Vi mener, at lighed i sundheden både betyder, at patienter med samme diagnose skal have lige mulighed for behandling uanset pengepung. Og at patienter, der fejler noget forskelligt, skal have lige mulighed for behandling. Men sådan ser regeringen ikke på det.
Kigger man nærmere på regeringsgrundlaget viser det sig således, at der på området for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer langt fra er lighed.
Hvis medarbejdere på en virksomhed har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der for eksempel giver mulighed for at få en diskusprolapsoperation på et privathospital, så beskattes medarbejderne af sundhedsforsikringen fra det nye år.
Men hvis samme medarbejdere har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der kun indeholder for eksempel hjælp til at komme af med en alkoholafhængighed eller fysioterapi i forbindelse med en skulderskade, så bliver medarbejderne ikke beskattet.
Det er altså ikke lighed mellem diagnoser, og det synes vi, er urimeligt. Hvorfor skal køkkenchefen, der vil ud af sit alkoholmisbrug, eller kassedamen, der har fået problemer med skulderen, sikres skattefri behandling, mens it-programmøren, der har fået en diskusprolaps, selv skal betale? Manglen på logik er påfaldende.
Formålet med de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er jo at sikre en sund arbejdsstyrke, så virksomhederne kan regne med fast arbejdskraft. En sund arbejdsstyrke er et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne på linje med gode lånemuligheder og adgang til højt kvalificeret arbejdskraft.
Og derfor skal arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer naturligvis være skattefrie – uanset hvilke diagnoser, du som medarbejder får. Alt andet er dårligt for medarbejderne, virksomhederne og samfundet helt generelt.
