Sidste år afsluttede eleverne i årgang 2001 deres skolegang. Mange efter 10 års skolegang fra 0-9. klasse. Men ikke alle. Fire procent af ikke anbragte børn fra årgang 2001 oplevede en periode på tre dage eller mere, hvor de ikke var indskrevet i et skoletilbud. Af de børn, der har været anbragt, oplevede hele 20 procent at være uden skoletilbud. 38 procent af dem var uden skole i mere end to måneder. Det viser en undersøgelse foretaget for Egmont Fonden af VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd.
”Det er nedslående tal, som betyder, at vi både må se på samarbejdet med kommunerne og om lovgivningen sikrer børnene og forældrene godt nok,” siger Michael Graatang, der er direktør i LOS, der organiserer de private bosteder og interne skoletilbud.
”Vi hører triste historier fra vores medlemmer med børn, som står uden undervisning i flere måneder. Det kan få konsekvenser for dem livet igennem, hvis ikke kommunen sørger for, at børnene får et hurtigt skoletilbud og om nødvendigt i mere end de obligatoriske 10 år,” siger Michael Graatang, der er direktør i LOS.
Mangler fokus på skolegang
På skolen hos Behandlingsstederne Søbæk, der har 160 elever fra primært opholdssteder og plejefamilier, kender forstander Erik Filthuth til problemet. Søbæk har både skole, dagbehandling og opholdssted.
”Langt de fleste børn, der bliver anbragt, har så store problemer bag sig, at de meget sjældent kan gå i en normal folkeskole. Men vi oplever alligevel, at socialforvaltningen og skoleforvaltning ikke koordinerer sammen, når et barn skal anbringes. Socialforvaltningen er optaget af børnenes sociale problemer, og de koordinerer ikke med skoleforvaltningen, der er fokuseret på inklusion,” siger Erik Filthuth.
Samarbejde på tværs mellem forvaltningerne er ifølge Erik Filthuth noget af det, der for alvor vil kunne hjælpe børnene.
”De steder, hvor vi kan se, at forvaltningerne arbejder tværgående, er de steder, hvor børnene også får et skoletilbud anvist sammen med anbringelsen. Det er et område, hvor opholdsstederne både kan og skal presse på. Vi siger aldrig ja til et barn med mindre, der er et skoletilbud til barnet fra start. Det burde både kommuner og opholdssteder stå fast på. Et barn må ifølge loven ikke være uden skoletilbud i mere end 15 dage, så det er helt afgørende for, at alle instanser fra starten giver barnet et godt sammenhængende tilbud,” siger Erik Filthuth.
Mere end 10 års skolegang
Erik Filthuth mener, at langt flere kommuner bør udnytte den folkeskolelovens mulighed for at kommuner kan tilbyde børnene mere end 10 år skolegang.
”Mange af de elever, der indskrives på Søbæk, har haft et ustabilt og usammenhængende skoleforløb, og de er ikke nødvendigvis klar til at forlade skolen efter 10 klasse. Kommunerne har i dag mulighed for at tilbyde børnene op til 12 års skolegang. Men det sker sjældent, uden de skal gøre opmærksom på det. Når et barn har været uden skole i en længere periode, så er det klart, at der skal indhentes noget, og det er kommunernes ansvar,” siger Erik Filthuth.
LOS-direktør Michalel Graatang har tidligere forslået, at man ændrer skolepligt til skoleret, så det bliver mere tydeligt, at man har en ret til 10 års skolegang.
”Børn skal have ret til 10 års samlet skolegang således, at har barnet en pause fra skolen, så har barnet ret til mere skolegang end de obligatoriske 10 år. Derfor bør man overveje, om det skal være mere tydeligt i lovgivningen. For lige nu taber vi for mange børn på gulvet. Det er børn, der allerede har haft en svær start på livet. Dem har vi selvfølgelig et særligt ansvar for at hjælpe godt på vej ind i voksenlivet,” siger Michael Graatang.
