Jo længere tid man har været anbragt uden for hjemmet, desto vigtigere er det at blive anset for at være normal. Jo mere man er blevet mishandlet, desto mindre tiltro har man til andre. Man spørger ingen om hjælp, hvis det kan undgås. Derfor er tillid og trygge relationer til kontaktpersonerne nøgleord i efterværnet for Tonni Jæger. Tonni er 19 år, og har været anbragt siden han var fem. Først i syv år på et børnehjem med ry for at være et af landets hårdeste. Senere fire år på et opholdssted.
Fysiske magtanvendelser fra de voksnes side var en stor del af hverdagspædagogikken på børnehjemmet. Lige fra første uge. Man skulle makkeret, ellers kunne man lige komme ned og ligge på gulvet med et par mand oven på. Også som seksårig.
På opholdsstedet var der en anderledes human og ligeværdig tilgang til de unge. Her blev man talt med og talt til ro i stedet for at blive udsat for fysisk magt. Desværre tog det alligevel lang tid, før Tonni begyndte at føle sig godt tilpas og begyndte at trives på stedet for alvor.
De første par år var nemlig præget af mange magtkampe mellem de unge, hvor Tonni oftest trak det korte strå. Han fik mange bank. Rigtig mange. Først da kampene aftog, kunne han begynde en positiv personlig udvikling. Han kan fortælle endeløse historier om den vold, han har været udsat for igennem årene. Både fra voksne og jævnaldrendes side. Det har taget tid, men han har efterhånden fået vendt tævene til noget konstruktivt.
”Jeg kan tåle rigtig meget modstand i dag, uden det får mig ned med nakken. Hvis jeg ved, at jeg ikke har ret i et eller andet, så stopper jeg, men hvis jeg har en pointe og et godt argument for det, så bliver jeg ved, indtil jeg bliver anerkendt. Jeg er stædig og stolt, og finder mig ikke i noget,” siger Tonni.
Tryghedszone i efterværnet
Første del af Tonni’s frigørelse fra opholdsstedet bestod af tre måneder på et lærlingehjem.
”Den periode bestyrkede mig i, at jeg skulle ud og bo i egen lejlighed. Jeg havde troet og været bange for, at jeg ikke kunne sove om natten, hvis jeg var alene et nyt sted, men det var slet ikke noget problem.”
Udover at give ham troen på at kunne være sig selv, var det begyndelsen til et vellykket læreforløb som bager for en ung mand, der var godt i gang med at stå på egne ben.
Stolthed kombineret med et sårbart sind, der gør knuder, hvis han føler, at han er ved at miste kontrol, gør efterværnet ekstra vigtigt for Tonni.
At skabe nye venner i en ny by er ikke det nemmeste, når tilliden til andre ikke er top på grund af gamle oplevelser. Derfor er det vigtigt for Tonni, at have nogen han kender, som han kan vende sig til.
En gang om ugen overnatter han derfor på sit gamle opholdssted, spiser med og kan få snakket om stort og småt. Få tacklet eventuelle problemer i opløbet.
”Det er min lille tryghedszone at kunne tage derud. Jeg har ikke mange venner her i Åbenrå. Efterværnet giver mig noget at lave ud over jobbet, så jeg ikke kun sidder indelukket i min egen lejlighed og spiller computer, når jeg har fri.”
” Jeg har igennem mange år på opholdsstedet altid fået at vide, hvad jeg skulle gøre og hvornår. Hvis ingen spurgte til mig nu og interesserede sig for hvordan det går, tror jeg ikke, at jeg kunne holde styr på hverken økonomi eller lejlighed.”
De skal kende mig Hvis Tonni havde skullet skifte til et andet efterværnstilbud end opholdsstedets, ville han have sagt nej tak. Det var afgørende for Tonni, at han kendte sine kontaktpersoner. ”Jeg bruger mine kontaktpersoner, når jeg har det dårligt. Hvis jeg ikke får spist ordentligt, fordi jeg sover for meget. Hvis jeg ikke laver andet end at sidde ved computeren. Når jeg er nede i energiniveau. Det er vigtigt, at det er folk, der kender mig. Dels kan jeg spørge dem om hjælp, uden at jeg føler, at jeg taber ansigt. Dels kan de hjælpe mig hurtigt, når jeg får det dårligt, fordi de kender mine psykiske problemer og reaktionsmønstre. Fordi de kender mig, kan de spørge direkte ind til, hvad der foregår og på den måde få det bremset, inden jeg får det rigtig dårligt.”
Efterværnet er afgørende for Tonni. Med det i baghånden kan han bevare sin stolthed og leve op til sine ambitioner om at blive en velanset bagersvend.
Tre gode grunde til efterværn
· Det er en billig måde, at få unge til at lykkes.
· Det forebygger ensomhed og isolation.
· Det yder nødvendig praktisk hjælp og støtte.
