Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

2 sigtet for at svindle ældre - udgav sig for at være børnebørn

Politi

20/11/2023 09:14

J. Bøgen

At man kan få sig selv til det!

To mænd på 38 og 27 år er sigtet for at have ringet til ældre borgere og udgivet sig for at være deres barnebarn.

På den måde har de overtalt de forurettede til at hæve store kontantbeløb og aflevere pengene til dem.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sådan gjorde de

Ifølge politikredsen blev de to mænd blev torsdag anholdt i København efter en intensiv efterforskning af en række sager om bedragerier mod ældre borgere med omtrent samme fremgangsmåde:

Gerningsmændene har ringet til de ældre og udgivet sig for at være deres barnebarn, som havde brug for penge.

De har på den måde overtalt de ældre til at hæve store kontantbeløb, som gerningsmændene efterfølgende har afhentet hos de forurettede under påskud af at være en ven til barnebarnet.

Flere ting kan dukke op

De to mænd er foreløbig sigtet for fem tilfælde af bedrageri.

”Vi efterforsker en række yderligere sager med samme fremgangsmåde, så vi kan ikke udelukke, at de to bliver sigtet for flere forhold,” fortæller vicepolitiinspektør Anne Katrine Kristensen.

I forbindelse med anholdelserne ransagede Københavns Politi flere adresser i kredsen, hvor der blandt andet blev fundet et større kontantbeløb samt en mindre mængde narkotika.

Københavns Politi har desuden indefrosset en bankkonto, som den ene sigtede havde rådighed over. Der er beslaglagt et større beløb fra kontoen på grund af mistanke om, at pengene er udbytte fra økonomisk kriminalitet.

”Det er store kontantbeløb, der er tale om. Vi fraråder folk at udlevere så mange kontanter til nogen – og slet ikke personer, man ikke kender,” siger Anne Katrine Kristensen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.