Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Philip Westh har anket sin dom: Nu gør Statsadvokaten det samme

Politi

11/07/2024 13:09

J. Bøgen

Man vil have ham dømt i overensstemmelse med hele anklageskriftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af juni nåede en af de mest makabre kriminalsager i Danmarkshistorien sin foreløbige afslutning.

33-årige Philip Westh blev kendt skyldig i stort set alt det, han var anklaget for i Kirkerup-sagen.

Det betød, at retten fandt det bevist, at det var Westh, der stod bag drabet på Emilie Meng, forsøg på voldtægt m.m. mod en 15-årig efterskoleelev og firhedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup.

Philip Westh blev idømt livstid, men havde allerede inden strafudmålingen erklæret, at han og hans forsvarer ville anke dommen til Landsretten.

Det har de gjort - og nu har Statsadvokaten gjort det samme.

Vil have ham dømt for alt

Philip Westh blev nemlig ikke kendt skyldig i gennemført voldtægt af Emilie Meng, og blev derfor dømt for forsøg på voldtægt i stedet.

Det er Statsadvokaten ikke tilfreds med, og kontraanken til Landsretten går derfor ud på, at man vil have Westh dømt for alle anklagepunkterne - herunder altså voldtægt i stedet for forsøg på voldtægt.

Philip Westh har valgt at anke dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Der er endnu ikke sat en dato for, hvornår sagen skal prøves i Landsretten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.