I mange brancher oplever danske virksomheder, at offentlige myndigheder træder ind på nye markeder og bruger tid og kræfter på opgaver i direkte konkurrence med virksomhederne.
Det gælder f.eks. rådgivningsvirksomheder, havnevirksomheder, rekrutteringsvirksomheder, IT-virksomheder, turismevirksomheder, ejendomsvirksomheder og rengøringsvirksomheder. Medierne har også bragt talrige eksempler herpå og på decideret offentligt opgavetyveri.
OPS - Få overblik her
Regeringen har sat gang i et arbejde for at sikre fair og lige konkurrence. I dag har minister for offentlig innovation Sophie Løhde, erhvervsminister Brian Mikkelsen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll inviteret DI og andre erhvervsorganisationer samt bl.a. KL til en drøftelse af offentlige erhvervsaktiviteter.
Grundtanken er, at den offentlige sektor skal koncentrere sig om sine kerneopgaver i stedet for at bruge kræfterne på at konkurrere med private virksomheder på private markeder.
I DI støtter vi fuldt ud op om regeringens ambition. Vi mener, at der er behov for at begrænse offentlige myndigheders adgang til at drive egentlig erhvervsvirksomhed.
Det kan ikke passe, at private virksomheder får taget brødet ud af munden, fordi en kommunalbestyrelse beslutter at sælge serviceydelser som rengøring og vinduespolering i private hjem eller udvikle egne it-systemer.
Regeringens arbejde har stor betydning for dansk erhvervsliv. Først og fremmest er der behov for, at regeringen sætter nogle solide hegnspæle op for, hvad der er en offentlige opgave – og hvad der ikke er.
Virksomhederne møder i dag offentlig erhvervsvirksomhed, som går langt videre end kommunalt salg af juletræer eller overskudsmad fra kommunale kantiner. Offentlig erhvervsvirksomhed opstår eksempelvis også, når offentlige myndigheder går ind på velfungerende markeder og starter nye aktiviteter, leverer fuldt brugerfinansierede services eller sælger services og produkter til f.eks. andre offentlige myndigheder.
Konkret eksempel
Et konkret eksempel er, når kommuner går sammen i klubber og udvikler systemer til bl.a. journalisering. Det til trods for at der allerede findes adskillige journaliseringssystemer på markedet og, at kommunerne tilmed har indgået indkøbsaftaler om at købe sådan nogle systemer. Samtidig videresælger kommunerne i klubberne deres system til nabokommuner og trækker dermed forretning væk fra virksomhederne.
Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide, at det offentlige begynder at drive virksomhed for skattekronerne i konkurrence med private virksomheder, som ikke har en stensikker finansiering med borgernes penge i ryggen.
DI - Dansk Industri
Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.
For det første er det selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder udkonkurreres for skattekroner, som de selv har været med til at indbetale til statskassen. Ifølge dansk lovgivning og EU-ret er det klart ulovligt, at det offentlige yder konkurrenceforvridende økonomisk støtte til egne driftsenheder.
For det andet er det virksomhederne i Danmark - og ikke offentlige myndigheder - som sikrer Danmark vækst og værdifuld eksport. Hvis virksomhedernes incitament til at investere og tænke nyt bliver svækket, fordi offentlige aktører tager opgaver hjem fra virksomhedernes ordrebøger, så kan der ikke skabes de nye arbejdspladser og den velstand i Danmark, der er forudsætningen for vores fælles velfærd.
For det tredje investerer mange virksomheder tid, kræfter og penge i at udvikle nye og innovative produkter og løsninger, som øger kvaliteten. Virksomhederne investerer, fordi de har udsigt til at drive forretning på området – så investeringen dermed kan hentes hjem. Men når offentlige aktører starter egne aktiviteter og hjemtager opgaver, som hidtil har været løst af private virksomheder, så mister virksomhederne grundlaget for deres investering.
Konsekvensen er, at vi som samfund ikke får udviklet og tænkt i nye løsninger. Vi har rigtig god erfaring med, at det private marked skaber den størst mulige iderigdom, så det bliver de bedste løsninger til den bedste pris, der overlever. Det er sjældent tilfældet, når der ingen konkurrence er om at være bedst.