Foto: Shutterstock

Mødereferat sår tvivl om Mette Frederiksens forklaringer

Politik

12/12/2020 11:33

Den 4. november meddelte Mette Frederiksen, at alle mink skulle aflives. Det blev meldt ud til trods for, at Kåre Mølbak to dage før pressemødet sagde, at avlsdyr kunne bevares.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et hidtil ukendt mødereferat er blevet afsløret, og det sår tvivl om de forklaringer, som Mette Frederiksen gav på pressemødet den 4. november. Her fastslog hun, at alle mink, herunder alle avlsdyr, skulle aflives. Dette begrundede hun med en risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI). 

Det skriver Jyllands-Posten

Dengang udtalte statsministeren blandt andet, at 'på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling er det den nødvendige beslutning at træffe i Danmark'. 

"Regeringen handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at vi desværre er nødsaget til at aflive alle mink i Danmark," udtalte hun ligeledes på pressemødet.

Efterfølgende har Statens Serum Institut dog taget afstand til den udlægning, som statsministeren er kommet med. Det har de senest gjort i et svar til Folketinget, hvori det understreges, at 'det ikke er SSI, der har foreslået« aflivning af mink'. 

Nu har Jyllands-Posten desuden dokumenteret, at Kåre Mølbak, faglig direktør for SSI, to dage før pressemødet lagde op til, at de avlsdyr, der udgør eksistensgrundlaget for erhvervet, skulle bevares. Det gjorde han under et møde mellem branchen, Fødevarestyrelsen og ham selv. 

Her kom han med et oplæg til en model, hvor 'minkproduktionen i 2021 er på stand by, altså uden avl, men med bevaring af avlstæver'. Det viser et referat, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. 

"Avlsdyr uden for zonerne vil kunne bevares, selv om der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væsentlig mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne og fra fritestede besætninger," står der blandt andet i dette referat, ifølge Jyllands-Posten. 

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedspolitik, vurderer at sagen er 'endnu et eksempel på, at statsministeren skubber sundhedsfagligheden foran sig, uden at der er belæg for det'. Desuden fortæller han, at han mener, at det lyder som en usandhed. 

På baggrund af informationerne fra Jyllands-Posten, har de De Konservative meldt ud, at de vil indkalde til samråd, da de hæfter sig ved, at oplysningerne i mødereferatet er udeladt fra minkredegørelserne fra regeringen. 

"Det er simpelthen rystende," siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative. 

Hertil vurderer Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør ved Institut for Menneskerettigheder, at dette kan have betydning ved domstolene, såfremt minkavlerne beslutter at klage over en erstatning.

I denne forbindelse siger han, at i jo højere grad, det ligner en politisk beslutning, der ikke bygger på stærkt, fagligt grundlag, jo svagere vil regeringen og Mette Frederiksen stå i en sådan sag.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.