Den nye aftale skulle blandt andet betyde, at arbejdsløses dagpengeperiode forlænges med tre måneder fra den 9. marts, forudsat at de er medlem af en a-kasse.
Hvis man som sygedagpengemodtager har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de foregående ni måneder, vil retten til at modtage dagpengene også blive forlænget i tre måneder.
Aftalen mellem Folketingets partier kommer, efter at landets jobcentre lukkede ned for en uge siden på grund af COVI19-krisen, og regeringen på det tidspunkt lovede, at det ikke ville gå ud over betalingen af ydelser. Landets a-kasser har også lukket deres kontorer og betjenes nu af hjemmearbejdende medarbejdere.
Beslutningen fra Folketingets partier kommer efter at sammenslutningen af Danske A-kasser, der repræsenterer 22 A-kasser og 2,1 millioner medlemmer, for en uge siden sluttede op om SF’s forslag om at sætte fagpengeperioden på ’Corona-timeout’ i perioden fra 1. marts til 1. juni. Den periode bliver nu ifølge Ritzau rykket fra den 9. marts til den 9. Juni.
Foto: DR