• En indsats for at styrke ægtefælleforsørgedes beskæftigelse.
• En styrkelse af kompetenceafklaringen for nyankomne.
• Fokus på danskundervisningens kvalitet.
Flere nydanskere skal have en kompetencegivende uddannelse
Problemstillingen er i dag primært, at mange af de unge nydanskere, der starter på en ungdomsuddannelse ikke gennemfører uddannelsen. Det drejer sig især som de mandlige studerende. Det resulterer i, at der blandt de 25-29-årige nydanskere er en betydeligt lavere andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse end i resten af befolkningen.
Med de nye initiativer vil der være øget fokus på at få flere unge nydanskere – især drengene – til at tage en uddannelse. Det skal bl.a. ske ved at udvikle praktiske metoder, der kan anvendes i kommunernes vurdering af unge nydanskeres uddannelsesparathed. På den måde vil der bedre kunne tilrettelægges forløb, der fremmer, at nydanske unge kan gennemføre en senere uddannelse eller kvalificere sig til ordinært job.
Indsatsen i forhold til unge nydanskeres uddannelse bakkes op af en analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser, at der ingen forskel er i etniske danskere og nydanskeres deltagelse på det danske arbejdsmarked, når der tages højde for, om personerne har en kompetencegivende uddannelse eller ej. Analysen viser, at indvandrerkvinder med en dansk uddannelse får job på samme niveau som danske kvinder. Det er således afgørende, at nydanskere i højere grad gennemfører en uddannelse.
Ægtefælleforsørgede udgør et uudnyttet beskæftigelsespotentiale
Der er fortsat en stor gruppe ægtefælleforsørgede personer, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som derfor udgør et uudnyttet beskæftigelsespotentiale. De nydanske ægtefælleforsørgede er overvejende kvinder.
En række undersøgelser har vist, at en stor del af denne gruppe er motiverede for at finde beskæftigelse. Det kan f.eks. være for at forbedre familiens økonomi, for at være et godt forbillede for sine børn eller for at indfri karrieremæssige ambitioner.
De nye initiativer vil bidrage til at hjælpe den store gruppe af ægtefælleforsørgede – primært indvandrerkvinder – ud på arbejdsmarked. Initiativerne indebærer bl.a., at aftaleparterne vil samarbejde om en opsøgende formidlingsindsats overfor kommunerne. Det skal bl.a. ske via allerede etablerede netværk om ægtefælleforsørgede, temadage, regionale møder mv. Hensigten er at videreformidle gode eksempler på, hvordan indsatsen over for de ægtefælleforsørgede kan gribes an.
Generelt større tilknytning til arbejdsmarkedet blandt indvandrere
Indvandrere har gennem det seneste årti opnået en markant større tilknytning til det danske arbejdsmarked. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser bl.a., at andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra 33 pct. i 1996 til 54 pct. i 2009. En nyligt offentliggjort rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om ”Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarked” viser, at beskæftigelsesfrekvensen generelt afhænger af, hvor længe indvandrere har været i Danmark, men nyankomne indvandrere er i dag langt hurtigere i job end tidligere.
